Nyheder

3t i Singapore 2024

Indsendt af ASH den 11.10.2024
Rysensteen piger udforsker Singapore

Singapore er en ung nation på størrelse med Bornholm, men på rekordtid har landet vokset sig til et internationalt handelscentrum. På denne tur har 3.t mødt det verdensberømte multikulturelle samfund, der er hjem til Singapores befolkning på ca. 5,5 mio indbyggere. De har navigeret rundt på øen i storbyens tumult med lydene fra deres fire officielle sprog: engelsk, malaj, mandarin og tamil. De har fulgt duften til lokalsamfundene Chinatown, Arab Street District og Little Indias kulinariske scene.

3c i Egypten 2024

Indsendt af ASH den 07.10.2024
rysensteen elever ridder på kamel i Egypten

Da vi ankom til Cairo, blev vi straks ramt af en massiv mur af varme, som slog os tilbage – noget helt andet end det danske efterår. Selvom temperaturen var næsten uudholdelig i starten, blev vi hurtigt vænnet til den, og det hjalp, at alle vi mødte, var venlige og gæstfrie.

Værtsfamilierne tog imod os med åbne arme og gjorde os straks til en del af deres hverdag. Meget lange dage, ofte fra morgen til midnat. Uanset hvor vi gik, blev vi mødt med smil, lange blikke og småsnak fra de lokale.

3.w i Indien 2024

Indsendt af ASH den 30.09.2024
kulturmøde mellem rysensteen elev og indisk mand

Med en befolkningstæthed næsten dobbelt så høj som i Danmark, et BNP pr. indbygger der blot udgør 1/27 af vores samt et areal meget større end Grønlands er det et kulturmøde fyldt med kontraster, der har mødt 3w i utrolige Indien. Trafikken er tung og hektisk, men humøret og gæstfriheden hos partnerskolen og i de indiske værtsfamilier er uovertruffen.

3d i Kina 2024

Indsendt af ASH den 30.09.2024
3d eleever laver kinesisk te

3.d har været på studietur til Kina. Frida fra 3.d fortæller: Vi har som en del af Rysensteen Gymnasiums GCP-program selvfølgelig startet turen på homestay i Hangzhou. Her tilbragte vi 5 dage med vores partnerfamilie. Vi har oplevet Hangzhou’s smukke natur og seværdigheder bl.a. West Lake, Lingyin Temple samt lavet museumsanalyse på Liangzhu Museum. Det har været en oplevelsesrig rejse hvor vi på egen hånd har mærket de kinesiske unges hverdag da vi også var med vores partnerelever i skole. Vi har lavet kalligrafi, Tai Chi og lært traditionel kinesisk trommedans.

3j i Grønland 2024

Indsendt af ASH den 17.09.2024
elever fra 3j fanger torsk

Da 3.j i starten af september landede i Grønland, var det et kulturmøde, som både bød på fantastiske naturoplevelser og rørende fortællinger fra grønlændere, der fortalte om, hvordan det har været at vokse op i eftermælet af kolonialismen. 

Første stop var Kangerlussuaq, hvor en lettere strabadserende tur ud på indlandsisen ventede. Efter en overnatning på Kangerlussuaq International Science Support gik turen videre til Grønlands næststørste by, Sisimiut. 

se TV2 dokumentar om 3Ks studietur til Uganda

Indsendt af ASH den 16.09.2024
3K i Plan Børnefondens saf 6 inclusive cities i Kampala

I oktober sidste år fulgte et hold journalister vores K klasse på deres studietur til Uganda. Turen bød på mange kulturmøder. I samarbejde med Plan Børnefonden mødte 3K både elever og aktivister i lokalområdet, der på hver deres måde kæmpede for deres rettigheder. Eleverne var med til at sy hygiejnebind, lave kulbriketter af madrester og møde tidligere bandekrimineklle, der nu arbejdede for at bekæmpe klimaforandringer i deres lokalområde.

 

Se dokumentaren her:

Genbesøg fra Spanien 2024

Indsendt af ASH den 13.09.2024
Spansk partnerelev nyder solen i København

3b har netop haft et vellykket genbesøg fra vores spanske partnerskole, Colegio Estudio. Eleverne og deres familier var værter for 23 spaniere og fulgte dem til både drama- og spanskundervisning.

3b og de spanske elever blev tirsdag sendt af sted på en fotosafari, hvor de i fællesskab skulle finde på kreative løsninger til billeder under overskrifter som “Generosity”, “Being Young in Denmark/Spain”, “Selfishness”, “Obstacles”, “Meeting of Cultures” m.m.

Ryskilde 2024

Indsendt af ssa den 05.09.2024
Planudvalget

Både vejret og humøret var højt, da mange af Rysensteens udvalg i går stillede boder op i gården til årets Ryskilde. 

Udvalgene havde lavet flotte plakater og konkurrencer, så både resten af skolens elever, og særligt den nye 1.g-årgang, kunne lære mere om mulighederne for at deltage i de forskellige udvalg. Der blev både solgt boller, gennereret ideer til skrivegruppen GRETHE, quizzet musik til RysMusicallen og meget andet.

 

 

 

 

Idrætsdag 2024

Indsendt af ssa den 23.08.2024
Dans i idrætshallen

Fredag d. 23 august bød på idrætsdag for alle grundforløbsklasserne. Programmet stod blandt andet på floorball, basketball, bordtennis og dans.

Dagen blev styret af idrætsklasserne, 3.z og 3.x, som instruerede 1.g-eleverne i de forskellige aktiviteter. Stemningen var i top og fuld af kampgejst!

Årets første elevrådsmøde

Indsendt af ssa den 23.08.2024
Elevrådsmøde

Så blev årets første elevrådsmøde afholdt - som altid i Ungdommens Demokratihus. Elevrådsforpersonerne Leo fra 2.w og August 3.f kunne byde velkommen til både nye og gamle elevrådsrepræsentanter fra de tre årgange, som udvekslede deres ideer og tanker om skolen. Som altid sluttede mødet af med en fællessang af Rasmus Seebach.

 

Film om livet på gymnasiet

Indsendt af ssa den 16.08.2024
Film om 3u

I skoleåret 23/24 blev der i samarbejde med 3.u og filmfotograf Martin Hermansen produceret en film, som følger 3.u på Rysensteen Gymnasium gennem deres sidste år på gymnasiet.

Filmen er et sat sammen af både professionelle optagelser samt. 3.u's egne optagelser og billeder., og viser gymnasiets op- og nedture, fællesskabet i klassen og elevernes ambitioner og reflektioner omrking deres tid på Rysensteen.

 

Se filmen her:

Første skoledag for 1.g

Indsendt af ssa den 08.08.2024
introelever

Torsdag morgen blev Flæsketorvet fyldt af en masse spændte og glade ansigter, da vi med stor glæde kunne byde vores nye 1.g årgang velkommen på Rysensteen. 

Dagen startede med en fælles introduktion, hvor de nye ryssere blev råbt op og mødte deres grundforløbsklasser. Her mødte eleverne også deres teamlærere og de søde introelever fra 2.- og 3.g, som har planlagt en række sjove og spændende aktiviteter for den nye årgang de kommende dage.

Film om livet på gymnasiet

Indsendt af ssa den 02.07.2024

I skoleåret 23/24 blev der i samarbejde med 3.u og filmfotograf Martin Hermansen produceret en film, som følger 3.u på Rysensteen Gymnasium gennem deres sidste år på gymnasiet.

Filmen er et sat sammen af både professionelle optagelser samt. 3.u's egne optagelser og billeder., og viser gymnasiets op- og nedture, fællesskabet i klassen og elevernes ambitioner og reflektioner omrking deres tid på Rysensteen.

 

Se filmen her:

Translokation 2024

Indsendt af ssa den 01.07.2024
translokation 2024

I dag, d. 29. juni kl. 9.00 blev dørene til DGI-byen slået op, og salen oplyst af røde huer, glade ansigter og euforisk lykkefølelse.

Årgang 2024 blev nemlig fejret til årets translokation. Programmet stod blandt andet på taler fra rektor Gitte Harding Transbøl, studenter Andrea Sun Hertz og Lewis Karlsson samt en tale fra tidligere student fra Rysensteen og taleskriver Lawand Hiwa Namo. Du kan læse talen fra rektor Gitte Transbøl her.

Studentermiddag 2024

Indsendt af ssa den 01.07.2024
2024

D. 27. juni slog. Traditionen tro startede aftenen ud med et fællesbillede foran staldende, efterfølgende af en hyggelig middag med fællessange og en masse hilsner i huerne. Og sidst på aftenen bød lærerbandet på en koncert i salen, som altid helt uforglemmelig!

 

De første studenter 2024

Indsendt af ssa den 24.06.2024
de første studenter

I dag fik årets første studenter huen på!

Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge emmer gården af jubel, lykke og pop fra champagneflasker. 3.G'erne bliver nemlig færdige med deres sidste eksaminer.

Stort tillykke til alle! Vi glæder os til at se jer alle i gården de næste par dage. Og så glæder vi os til at se jer alle - på én gang - på lørdag til translokationen kl. 9. Og efterfølgende vognkørsel mellem kl. 11 og 12.

 

Sidste skoledag for 3.g

Indsendt af ssa den 24.05.2024
Sidste skoledag for 3.g

Onsdag d. 22 maj var en stor dag for eleverne i 3.g. Her blev sommerens studentereksaminer nemlig offentliggjort, og læseferien officielt begyndt. 

I mange klasser var der fælles morgenmad inden det spændende øjeblik, og i nogle klasser havde man endda lavet en "eksamens-bingo" for at finde ud af, hvilke fag klassen skal til eksamen i. Efter offentliggørelsen var der sidste morgensamling for 3.g'erne, hvor der med fodboldturnering, taler og fællessang blev sagt held og lykke og på gensyn til 3.g'erne. 

Middag i Madfællesskabet

Indsendt af ssa den 24.05.2024
Madfællesskabet

De frivillige ryssere i Madfællesskabet arrangerede, sammen med Caritas, en middag torsdag d. 24.5 for kvinder og børn fra kvindekrisecentret Den åbne dør, samt 4 grupper af etniske ældre fra Pakistan og Vietnam.

Aftenen bød først på fællesspisning med en menu lavet af pakistanske kvinders madfællesskab. Senere havde ryssere arrangeret forskellige aktivitetet, og der blev blandt andet spillet banko og sunget fællessang. 

Mange tak til de frivillige elever i Madfællesskabet for en hyggelig aften!

 

Udgivelse og oplæsning fra skrivegruppen Grethe

Indsendt af ssa den 07.05.2024
Publikum og skrivegruppen i ungdommens demokratihus

De modige og dygtige elever fra skrivekollektivet Grethe fejrede mandag d. 6/5 udgivelsen af tekstsamlingen “Mosaik” med oplæsning i Ungdommens Demokratihus for et stolt, bevæget og talstærkt publikum bestående af gode Rysensteenelever, venner og familie.

Tak til årets redaktører Lola, Rosa og Lea fra 2021b og øvrige medvirkende. Grethe fortsætter næste år - og alle er velkomne!

RYSMUN 2024

Indsendt af ssa den 30.04.2024
RysMUN 2024

Den 25. og 26. april 2024 åbnede Rysensteen Gymnasium dørene for en spændende begivenhed: RysMUN (Model United Nations) - et simulationsspil af FN, hvor, elever fra hele verden indgår i en fælles indsats for diplomati, debat og løsning af globale udfordringer. RysMUN-konferencen er elevstyret, og RysMUN udvalget har i flere måneder arbejdet intenst for at stable konferencen på benene.

Besøg fra Kina

Indsendt af ssa den 29.04.2024
Kinesiske og danske elever i Tivoli

I lørdags d. 27/5 fik 2. og 3.d sagt farvel og på gensyn til vores gæster fra vores kinesiske partnerskole i Hangzhou.

Det har været fem dage med et intenst kulturmøde og store oplevelser, såvel i som uden for skoletiden, for både de besøgende kinesere og vores danske elever. Ved afskeden blev der givet mange kram og også fældet nogle tårer, og 2.d glæder sig allerede til at gengælde besøget i september.

Internationalt besøg på Rysensteen

Indsendt af ssa den 23.04.2024
Besøg fra vores partnerskole i Bangalore, Indien.

Mandag morgen blev skolens indgang pyntet med flag for at byde vores partnerskoler velkommen.

Denne uge er nemlig en særlig, da vi mdtager over 200 elever fra 11 forskellige lande verden over. I mandags bød vi elever og lærere fra Argentina, Egypten, Kroatien, Indien, Frankrig, Tyskland og USA velkommen, og vi fortsætter med at modtage elever fra Spanien, Polen og Kina tirsdag og onsdag. Deres besøg er primært centreret om deltagelse i RysMUN, - et simulationsspil af FN- men også for at deltage i en kulturel udveksling, som er en central del af vores Global Citizenship-program.

Falke fra 2.f modtager pris i Bruxelles

Indsendt af ssa den 22.03.2024
Falke 2.f i Bruxelles

Falke Lindegaard Hvidtfeldt fra 2.f vandt i februar EU-Kommissionens prestigefyldte oversættelseskonkurrence “Juvenes Translatores“. I disse dage er han så i Bruxelles for at mødes med vinderne fra de øvrige 26 medlemslande og modtage en pris og et diplom for sin oversættelse. Det skete i går, torsdag 21. marts, i EU-Kommissionens imponerende Charlemagne-bygning foran en sal fuld af begejstrede og stolte oversættere, sprogundervisere og forældre.

Innovation i praksis - 2.e underviser på folkeskole

Indsendt af ssa den 14.03.2024
Elever fra 2.e foran Skolen på Grundtvigsvej

Onsdag d. 13/3 fik Liva, Sylvester, Lukas og Emilie fra 2.e for alvor afprøvet deres faglige og didaktiske evner, da de underviste to franskhold fra 8. klasse på Skolen på Grundtvigsvej. Undervisningsmaterialet var udviklet af eleverne selv som en del af et tværfagligt innovationsprojekt i fransk og engelsk om Québec (Canada), og Skolen på Grundtvigsvej var søde til at tage imod os, så det kunne afprøves i praksis.

Alumneaften 2024!

Indsendt af ssa den 04.03.2024
Th: Mogens som dimmiterede i 1964, og til venstre August som bliver student i 2025.

Fredag d. 1. marts blev endnu en skøn alumneaften afholdt på Rysensteen!

Vi startede med generalforsamling på lærerværelset, hvor bestyrelsen kunne byde velkommen til et nyt medlem, Peter Rasmussen, som blev student fra Rysensteen i 1974.Ydermere kunne formanden for Rysensteen Alumneforening, August Thorning, fortælle, at Alumneforeningen i år også har fået nyt æresmedlem, nemlig Astrid Læssø, som blev student i 2000 og har været en del af både Rysensteens bestyrelse samt bestyrelsen i Alumneforeningen i en lang årække.

Soirée française på Rysensteen!

Indsendt af ssa den 11.02.2024
Fransk aften for 1.g'ere på flæsketorvet

Bordene bugnede af baguettes, lækre tærter og ratatouille, og fransk musik flød fra højtalerne, da alle 1.g fransk-elever og fransklærerne 7/2 holdt soirée française på Flæsketorvet. Der blev hygget med quiz og musikalske indslag og masser af snak på tværs af klasserne. Vi glæder os allerede til at gentage det næste år! 

Rysensteener vinder oversættelseskonkurrencen "Juvenes Translatores"!

Indsendt af ssa den 09.02.2024
Falke 2.f

Blandt mere end 3000 finalister fra hele EU har Falke Lindegaard Hvidtfeldt fra 2.f i dag vundet den yderst prestigefyldte oversættelseskonkurrence “Juvenes Translatores”. Konkurrencen, arrangeret af EU-Kommissionen, omfatter oversættelse mellem EU's 24 officielle sprog og Falke oversatte fra tysk til dansk.

Kinesisk nytår 2024!

Indsendt af ssa den 08.02.2024
1,2 og 3.d fejrer kinesisk nytår

Det kinesiske nytår er den vigtigste højtid i Kina. På fredag er træder vi ind i dragens år. Det har 1.,2. og 3.d i dag fejret. Vi har danset Tai Chi, dyrket Kung-Fu med vifter og været til te-ceremoni. Sikke en fest! Godt nytår 龙年快乐!