Haag udveksling 2025

I ugen op til påske var de 12 udvalgte 1.g'ere på genbesøg til partnerskolen VCL i Haag. Under temaet "unge og demokratisk deltagelse", blev der arbejdet med selvvalgte problemstillinger, der sammenligner Danmark og Holland. Derudover gik dagene med en heldagstur til Amsterdam, inkl. besøg på universitetet med præsentation af den nyeste forskning indenfor hollandske unges holdninger og forhåbninger til det demokratiske system. Om aftenen, middag og dans med asylansøgere fra et lokalt flygtningecenter.  Der blev også tid til at besøge Leidens Verdensmuseum, hvor der blev diskuteret postkoloniale problemstillinger, det hollandske parlament, med fokus på den politiske situation i Holland i øjeblikket og tage på stranden i Scheveningen, bare fordi det var en mulighed. Alt i alt en rigtig fin udveksling med stort GCP fokus.

gruppebillede i Haag