Forsiden < Undervisning < Fagene < Spansk

Spansk

Sproget

Spansk er det 4. største sprog i verden kun overgået af kinesisk, engelsk og hindi. Der er cirka 375 millioner mennesker der taler spansk.

Du kan få glæde af at kunne tale spansk mange steder i verden; for eksempel når du skal spørge om vej til en flamencokoncert i Sevilla i Spanien, eller når du gerne vil tale med den indianer, du lige har mødt i Bolivias hovedstad, La Paz.

Du vil også kunne bruge sproget som led i din uddannelse eller som del af dit fremtidige job - enten i Danmark eller i udlandet.

Spansk er et studieretningsfag på A-niveau, der strækker sig igennem alle tre gymnasieår og afsluttes med en mundtlig og skriftlig eksamen.

Formål

Der er 2 overordnede formål med faget:

  1. At lære spansk! Det vil sige at læse, forstå og tale spansk
  2. At udforske kulturen, historien og samfundsforholdene i de spansktalende lande - Spanien, Latinamerika, Caribien, nogle afrikanske lande, Filippinerne og USA.

1.G

I 1.g er der ingen krav om at du skal kunne spansk i forvejen.

I 1.g tager vi udgangspunkt i et begyndersystem der giver en god sproglig ballast til det videre forløb.

Bøgerne supplerer vi med billeder og med aktuelle og relevante emner og aktiviteter som vi i klassen finder interessante.

2.G

Undervisningen i 2.g bygger videre på kompetencerne fra 1.g.

Det sproglige og den kulturelle indsigt er stadig omdrejningspunkterne for undervisningen.

Vi begynder også at læse spanske tekster - det kan være noveller, teaterstykker, digte, web-steder, avisartikler, sangtekster eller filmmanuskripter. Og emnerne spænder vidt: fra storbyens eksistenser i Madrid over mexicanske traditionelle spillemænd, mariachi'erne til indianernes levevilkår i Guatemala.

3.G

I 3.g arbejder du videre med at udbygge dine mundtlige færdigheder på spansk udfra forskellige tekster og billeder, ligesom i 2.g.

Vi kan vælge at læse verdensberømte forfattere som Gabriel García Márquez, Isabel Allende og Federico García Lorca, eller arbejde med Pedro Almodóvars film.

De kulturelle, historiske og samfundsrelaterede emner inddrager vi løbende.

Gennem alle tre år bliver der arbejdet med skriftligt spansk. I begyndelsen med oversættelser og enkle sproglige opgaver. i 2.g. og 3.g. skal du lære at skrive en spansk stil i et mere flydende og nuanceret sprog.

Mere information

Klik ind på Spansk hjemmeside eller Fagenes Infoguide: Spansk hvis du vil vide mere om faget. Her får du masser af web-adresser til den spansksprogede verden.

¡Hasta luego!

- på gensyn -

Rysensteen Gymnasium | Tietgensgade 74 | 1704 København V | Tel: 33 2443 11 | E-mail: mail@rysensteen.dk