Almen sprogforståelse
Almen sprogforståelse er et forløb på i alt 30 moduler i grundforløbet, der har til formål at forbedre dine sproglige analysefærdigheder og øge din sproglige bevidsthed.
Tanken er, at du i løbet af de 30 moduler skal få et indtryk af, hvad sprog er, og hvordan man kan arbejde med sprog.
Det sker i et samarbejde mellem de sprogfag, du har, dvs. dansk, engelsk og 2. fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk). Desuden indgår der et forløb i latin, der fylder ca. 1/3 af det samlede forløb.
Der arbejdes i AP med forskellige områder af sprogvidenskaben: grammatik, sproghistorie, sociolingvistik og pragmatik, men det er vigtigt at understrege, at det kun er en introduktion til de forskellige områder, og at arbejdet med dem skal fortsætte i sprogfagene efter grundforløbet.


