Supersprog med fortsættertysk
Engelsk A, Fortsættertysk A, spansk B og latin C
Denne studieretnings europæiske sprogfokus vil ruste dig til at begå dig i internationale sammenhænge. Suveræn sprogbeherskelse vil være i fokus hver dag i alle tre år. Du skal både se og lytte, tale og skrive. Kendskabet til sprog er nøglen til kulturforståelse og med fire sprog i spil får du tilmed det overblik, der skal til for at forstå historiske, kulturelle og politiske sammenhænge. Med IT som et centralt redskab i undervisningen er det åbnet op for at beskæftige sig med sprog på helt nye måder fra at se aktuelle tv-klip til at kommunikere direkte med mennesker i andre lande. Desuden vil der være mulighed for i 3.g at komme på et skoleophold i udlandet af 2-3 måneders varighed.



