Forsiden < Skolens profil < Værdigrundlag

RYSENSTEENS VÆRDIGRUNDLAG

På Rysensteen Gymnasium vil vi sikre et åbent og demokratisk miljø i en hverdag med fokus på faglig fordybelse inspireret af nysgerrighed og engagement.

Ansvar for helheden og respekt for mangfoldigheden er forudsætningerne for et undervisningsmiljø til gavn og glæde for alle. Vi vil fastholde klassen som fagligt og socialt samlingspunkt og sikre progression i udviklingen af de faglige, studieforberedende og personlige kompetencer, både i de enkelte fag og i de tværfaglige projekter.

Vi vil være åbne overfor den udvikling der er i samfundet og i verden, både når det handler om at søge inspiration til det daglige arbejde på skolen, og når vi tager på ekskursioner, udvekslingsrejser og studieture.

Sammenhængen mellem indflydelse og ansvar er vigtig for en velfungerende skole med plads til alle, derfor lægger vi vægt på, at de formelle demokratiske beslutningsstrukturer er tydelige.

Endelig lægger vi vægt på at opretholde en fordomsfri dialog, som skaber et åbent og ligeværdigt forhold mellem alle på skolen, og således er forudsætningen for et både fagligt og socialt godt miljø på skolen.



Rysensteen Gymnasium | Tietgensgade 74 | 1704 København V | Tel: 33 2443 11 | E-mail: mail@rysensteen.dk