Velkomsttale til 1.g forældremøde
Velkommen til en traditionsbunden gymnasieskole, som ikke er bange for udfordringer – og heller ikke er bange for at lære!!
Rysensteen er en 127 år gammel tante!!!
- Grundlagt af Laura Engelhardt i 1881 som pigeskole – en dengang 25-årig kvinde. Fra 1 elev til 9 på få måneder – undervisning i Stormgade i forældrenes lejlighed
- Flytning til Rysensteensgade i 1895 – nu med 273 elever.
- De første 5 piger studenter i 1903.
- Overtaget af Kbh. komm. 1919 – nu navnet Rysensteen –
- Flyttede i 1932 til Tietgensgade, der var Tietgensgade skole med over 1000 elever!
- Drengene kom ind i 1958
- Fra 1970- erne lukkede realafdelingen, og det blev alene et alment gymnasium
I anledning af skolens 125 års jubilæum i 2006 lancerede vi et skrift med titlen ”Almendannelsen i senmoderniteten”. Vores håb er, at vi med skriftet har medvirket til at sætte fokus på det almene gymnasiums grundlæggende virke – nemlig som en dannelsesinstitution, hvor eleverne gennem de tre år opnår at blive til hele mennesker, der med myndighed kan klare sig i den komplekse verden, som de bliver voksne i. I er velkomne til at tage et eksemplar.
Gamle Laura Engelhardts motto var ”Tryghed i det nære”. Og det er i bund og grund stadig vores grundlæggende holdning. Her er kort afstand mellem ledelse, lærere og elever. Vi bygger vores værdigrundlag på tillid og udstrakt ansvarsdelegering. Så hvis I hjemme har hørt, at der netop har været elevrådsweekend på skolen, og at eleverne overnattede her - uden voksenovervågen - så er det rigtigt! Vi har tillid til, at uddelegere ansvaret til ældre elever, der sørger for at alle deltagere lever op til kravene, mens de er her. Og efterfølgende rydder op, gør rent – og sætter alarmen og låser, når de går. Vi har ikke konstateret andet, end at det lykkes. Men vi erkender, at det er en opgave at lære nye generationer op.
Vores ordensregler er overskuelige, og vi har indtil nu haft held med at holde fast ved disse grundvilkår.
- På Rysensteen udviser man respekt for hinanden og drager omsorg for den enkelte og fællesskabet
- På Rysensteen udviser man respekt for bygninger og inventar og hjælper med til at værne om skolens materialer
- På Rysensteen optræder man som en god ambassadør, når man repræsenterer skolen udadtil
Disse ordensregler har været gældende i snart 10 år. Her siger vi ikke noget om, hvad man ikke må – men hvad der forventes af positiv omgangsform. Vi udviklede også et reelt værdisæt, som ikke var et ”skuffepapir”, men fokuspunkter, som vi har evalueret på gennem årene.
Sidste skoleår udvikledes dette til en vision, hvor alle elever, lærere, ledelse samt bestyrelse deltog i hele processen i samarbejde med 2 konsulenter fra ”public futures”. En super spændende proces, der resulterede i et produkt, som vi er meget stolte af. Læs på bagsiden af sangbladet!
Men en vision er jo bare ord. Der skal handling bag. Alle elever og lærere er kommet med forslag til udmøntning af visionen, og det har resulteret i valget af 3 strategiske spor:
1. Bevægelse og sundhed
2. Relationer
3. Medindflydelse
Og her kommer så en del af de indsatsområder, vi har valgt:
1. Bevægelse og sundhed udmøntes ved, at alle elever på Rysensteen har et ekstra motionsmodul hver eneste uge og adgang til DGI-byens træningshus og vandkulturhus dagligt mellem 8.15 og 15.30 samt til morgensvømning, hvis nogle ønsker det. Det er ikke et krav at deltage, det er et tilbud! Idrætslærerne bakker kraftigt op om projektet med træningsprogrammer og tilbud om frivillige aktiviteter efter skoletid. To specialestuderende fra faget Idræt bruger vores projekt som case for deres speciale, så vi bliver klogere på, hvordan det faktisk går – og vi arbejder med at få skabt en personalekultur, der stimulerer til at udnytte mulighederne. Det er selvfølgelig vores håb, at træningsmulighederne skærper læringsmiljøet. Men det kan vi jo ikke sige noget om, før vi har prøvet det. Her sælger vi ikke skindet, før bjørnen er skudt! Vores erfaring er, at eleverne er vældig glade for mulighederne, og jeg vil på det varmeste bede om, at I hjemme bakker op omkring det. Vi vil arbejde videre med at udvikle et sundt læringsmiljø – f.eks. ved fokus på ernæring og indtagelse af stimulanser. Men vi vil ikke være med til skræmmekampagner – udgangspunktet er at lade ”viden om” være påvirkningsfaktoren. F.eks. skal alle 1.g-klasser i foråret have et AT-projekt med emnet ”Kroppen i tykt og tyndt” – hermed vil mange temaer bliver drøftet med forskellige faglige perspektiver. Det hører I sikkert mere til oppe i klasserne senere.
2. Relationssporet i visionen arbejder vi med, ved at skærpe mulighederne for at flytte undervisningen udenfor huset og knytte relationer til kulturinstitutioner, erhvervsliv, forskningsinstitutioner, udvekslingsskoler eller enkeltpersoner. Der er afsat ekstra midler på budgettet for at gøre det muligt. Skulle der sidde nogle af jer med ideer eller muligheder til at styrke vores muligheder her, så hører vi UTROLIG gerne fra jer. Vi er stærkt interesserede både i det rent faglige og bestemt også i det almendannende på tværs af fag.
3. Medindflydelsessporet styrkes gennem endnu mere inddragelse af elever og lærere i beslutningsprocesser end det vi i forvejen gør. Det er en stor udfordring, men også en nødvendighed, hvis Rysensteen skal kunne leve op til sin vision. Vi mener mottoet alvorligt: Du skaber Rysensteen – Rysensteen skaber dig – sammen skaber vi fremtiden.
Det er altid en brat overgang at komme i gymnasiet. Socialt skal der skabes nye relationer. Klassen skal samles – hierarkierne udforskes!! Og det betyder ofte, at nogle skejer lidt ud, andre bliver meget stille og nogle svømmer bare som fisk i vandet! Det er vores opgave, at få enderne til at mødes, så vi i respekt for den enkelte elev kan skabe et godt læringsmiljø. Men det er også nødvendigt, at respekten går den anden vej. At alle elever lærer, at et godt læringsmiljø også betyder, at man har respekt for sine klassekammerater og for læreren. Der er en lille smule flere udfordringer i år omkring dette, end vi har oplevet tidligere. Det ville være dejligt, hvis I alle sammen lige ser på skolens hjemmeside under vores studieregler, og taler igennem derhjemme, om de faktisk overholdes i klassen. Klassens teamlærere drøfter tilbagevendende med klassen om tingene fungerer, og jeg selv går en runde inden efterårsferien for at få et indtryk af, om der er ved at være orden omkring miljøet – det er jo helt nødvendigt for os alle sammen, hvis vi skal fastholde skolens profil.
Gymnasiereformen gennemføres nu for 4. gang, og vi er ret fortrolige med den, herunder med:
Grundforløbet som en god introduktion med ASF, NG og ASP
Studieretningerne med krav om tværfagligt samarbejde, så fagene kan befrugte hinanden
Krav om kombination af både sciencefag, sprogfag og samfundsfag
Fokus på udvikling af studiekompetencer, så eleverne kan modnes i en klart beskrevet progression
I får mere at vide om disse ting oppe i klasserne om lidt.
Set med mine øjne er der med reformen tale om en forbedring fra tidligere traditioner, men der er også tale om en skærpelse af kravene til eleverne. De får travlt.
Dette får mig til at understrege, at det er vigtigt i gymnasiet, at både elever og forældre opfatter skolen som en fuldtidsbeskæftigelse. Det betyder:
Stort set ingen erhvervsarbejde – højst få timer om ugen
Kun i absolut særlige tilfælde rejser man uden for skolens planlagte ferier – det må fundamentalt frarådes. Det kommer på tværs af projekter og kontinuerligt arbejde, og er dermed ikke blot til gene for jeres eget barn, men også for de kammerater, som der samarbejdes med. Kontakt os, hvis I mener, at en rejse er absolut nødvendig i skoletiden. Så må vi tale om det.
Og så lige til en udfordring – for os alle:
Også fester er en del af gymnasiekulturen. Specielt kan en del af introperioden se en anelse FOR festlig ud. Der er nemlig ud over skovtur og introfesten sidst i august også kælderaften og bogstavmiddage. Se – de sidste to arrangementer afholdes på hverdage og er IKKE fester. Vi forsøger at lægge et kraftigt låg på ølsalget – men vi er magtesløse overfor om eleverne fortsætter efterfølgende. I skal vide, at:
Hverdagsarrangementer lukkes kl. 22.00 på skolen – herefter er det jeres ansvar at have en aftale! Men – hvis det griber om sig, at eleverne ikke kan finde ud af at møde dagen efter, så er det selvfølgelig vores ansvar at lukke disse arrangementer.
Alkohol – ja, der udskænkes alkohol på skolen, og vi erkender, at det kan gå galt. Ved hverdagsarrangementer søger vi i høj grad at styre kvantiteten, så der kun er tale om et ”hygge-niveau” – men vi ved at det er svært. Ved fester er der ikke på samme måde begrænsninger. Men der er lærere med ved festerne, og de søger at holde et vågent øje med dem, det er ved at gå galt for. Hvis nogle bliver rigtig dårlige søger vi at kontakte hjemmet og få dem bragt hjem i en taxa. Det er gudskelov ikke ofte.
Hjælp os med at lære de unge at styre sig og kulturen. Tal om det hjemme. Og hvis I mener, at der er noget, der virker, som om det går over gevind, så vil vi meget gerne høre det. Ring endelig!
Væsentligt er det, at det er dagligdagen, der tæller mest i gymnasiet– og det er vigtigt med gode rytmer. Hjælp jeres ”barn” med at finde en god rytme med lektier, med søvn og med deltagelse i sociale arrangementer indenfor en for dem overkommelig ramme. Jeg ved godt, at det kan være svært at komme igennem hos teenagere, men omvendt ved jeg også, at de faktisk gerne vil mærke interessen. De har bare ofte en ualmindelig pikant måde at vise taknemmeligheden på overfor netop forældre!
Gymnasietiden rummer også nogle udgifter. Vi er selvfølgelig en offentlig institution, som staten betaler for, men der er visse ting, som budgetterne ikke kan rumme, og som vi meget gerne vil fastholde som aktivitet:
I år besluttede vi at alle skal investere i en computer – fordi vi nu har fundet en model, som er overkommelig i pris, og som kan erstatte den dyre lommeregner, som Mat B kræver, og som ikke kan bruges til andet. Vi håber, I er enige i vores beslutning. Eleverne skal vænne sig til at have den med – vi er overbeviste om, at det vil være en stærk kvalificering af læringen, at dette værktøj er til rådighed.
Dertil kommer ekskursioner i et mindre omfang – skolen yder et bidrag, men vi er afhængige af, at eleverne også betaler lidt. Hytteturen er et eksempel.
Studierejse i 2.g – maksimalt 3.500, men hertil kommer jo kost og lommepenge. Rejsen kommer til at foregå i efteråret 2009. Der vil blive afkrævet et depositum inden sommerferien og restbeløbet falder i august. Skulle nogle have behov for økonomisk assistance, kan skolen være behjælpelig med et tilskud fra Jubilæumsfonden efter en ansøgning. På Rysensteen rejser alle med på studierejse, som er en del af AT4 – almen studieforberedelsens 4. projekt.
Og dertil kommer i nogle tilfælde også et tilbud i 3.g, men her søger vi i meget høj grad at begrænse omkostningsniveauet . Vi har eksempelvis haft globaliseringsklasserne i Brüssel med besøg i bl.a. EU-Parlamentet, og det er jo virkelig studieretningsrelevant.
Dette forældremøde – også kaldet Girafmødet, fordi I her får set klassens lærere!!! - fortsætter om lidt ude i klasserne – hvis I er i tvivl om klasse – kom og spørg.
Hvis nogle af jer har specifikke spørgsmål vedrørende studieretninger, valgønsker eller andet overordnet, så er jeg selv til stede ovre i stueetagen efter arrangementet ude i klasserne.
Jeg håber, I får en udbytterig aften med et indblik i, hvad jeres søns eller datters dagligdag nu fyldes med.
Og husk – I er ALTID velkomne til at kontakte os, hvis I er utrygge, utilfredse eller blot får øje på ting, som I mener, vi kan gøre bedre. Det vil vi nemlig gerne.
Rektor Gitte Transbøl september 2008