Unge og alkohol!
Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har udsendt en MULD-rapport 2009 – det står for Monitoreringen af unges livsstil og dagligdag. Ikke overraskende giver 93% af de adspurgte unge til kende, at de drikker alkohol, og talmaterialet afslører, at rigtig mange både piger og drenge drikker mere end hvad Sundshedsstyrelsen anbefaler. Mere end 14 eller 21 genstande om ugen afhængigt af køn og mere end 5 genstande på en aften.
Mere end 30 % giver til kende, at de har mærket, hvordan deres skolegang har været præget af eftervirkningen af alkohol. Og rapporten anbefaler bl.a. at uddannelsesinstitutioner tager konsekvensen og indfører en alkoholpolitik. Og selvfølgelig skal vi det!! Men det er ikke nogen let opgave, for alkohol er en voldsom stor del af ungdomskulturen i Danmark, og kulturforandringer er jo ikke noget man foretager med et knips.
På Rysensteen arbejder vi naturligvis med udfordringen. Og derfor tager vi også skarpt afstand fra den kendsgerning at en rektor på et gymnasium udlover en kasse øl til den 3.g-elev, der kan score en 1.g-elev i forbindelse med introfesten. Den slags hører naturligvis OVERHOVEDET ikke hjemme i vores del af uddannelsessektoren.
Danske unges forbrug af alkohol er voldsomt. Det ser vi som gymnasium specielt til festerne, hvor de ikke bare drikker voldsomt på stedet, men også i en del tilfælde har ”varmet op” hjemmefra og møder noget bedugget op fra en start. Her kan vi naturligvis godt sørge for, at vi begrænser salget under festen, specielt til dem der klart har fået en tår for meget, og at vi ikke lukker dem ind, som virker for påvirkede ved indgangen. Det gør vi også på Rysensteen. Og det har da også hjulpet. Problemet er jo bare, at der verserer en opfattelse blandt nogle unge, om at det er sejt at ”drikke sig i hegnet” , at overbrække toilettet eller falde om i dyb søvn et eller andet sted på vejen hjem. Her gælder det lange seje træk for en ungdomsinstitution som vores. Men vi erkender, at det er vigtigt, hvad vi gør.
Vores strategi er IKKE at forbyde indtagelse af alkohol. Vores strategi er, at udbrede bevidstheden om hvad alkohol forårsager af vanskeligheder, og forsøge at påvirke de unge til at få et afslappet og afdæmpet forhold til alkohol. Og her skal vi gå på to ben.
Selvfølgelig skal vi indføre begrænsninger, som f.eks.
- ikke at acceptere indtagelse af alkohol i skoletiden,
- at flytte cafeaftener fra torsdag (der hurtigt udvikler sig til lille-fredag i byen efterfølgende) , slutte dem kl.21.30, begrænse salget af øl og fastholde kravet om at man møder frisk i skole og til tiden dagen efter
- at afholde introture for 1.g-erne uden alkohol
- at holde skarpt øje med hvor mange øl der drikkes til festerne og stoppe de enkelte, der får en tår for meget her
Men det er MINDST lige så vigtigt at gå i dialog med eleverne om problemet. At drøfte reglerne for alkohol-indtagelsen med festudvalg og cafe-udvalg (her hedder det kælderudvalget) og dermed inddrage eleverne i et medansvar. Alkolhol-indtagelse er en livsstil, og livsstil har en hel del at gøre med den almendannelse, som er krumtappen i gymnasiets virke.
Det er derfor nødvendigt, at vi inddrager emnet alkohol i undervisningen i alle fag. I sciencefagene som hårde facts om indhold og virkning, i samfundsfag med et sociologisk perspektiv om de ødelæggende virkninger for den enkelte, familier og samfundet som helhed og i de humanistiske fag med perspektiv på alkohol som livsstil. Vi må udbrede kendskabet til livsstilens konsekvenser og håbe, at det får en indvirkning på den enkelte.
Men alkohol er jo kun en del af problemet. Unges livsstil har også andre vanskeligheder. Kosten halter for mange. Ordentlig morgenmad, sund og nærende frokost og et gedigent aftenmåltid er hos mange erstattet af fastfood, eller slet ingenting. Og alkohol er ikke det eneste rusmiddel, der tages i anvendelse. Hash og andre stoffer er også en fristelse i mange ungdomsgrupper. Og – motion er desværre ikke noget alle unge dyrker.
Derfor er det nødvendigt, at vi i gymnasiet har øje for alle KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) – og også for brug af stoffer.
På Rysensteen har vi et rimeligt finmasket sikkerhedsnet under eleverne. To teamlærere har til opgave at følge klassens elever bl.a. ved at gennemføre studieudviklingssamtaler, studievejledere tager over, hvis der forekommer ubegrundet fravær eller eleven virker sløv eller trist. Og ledelsen bruger rigtig lang tid på at tale med elever, som åbenlyst har det skidt, og afdækker ofte i disse situationer et misbrug, som vi forsøger at hjælpe eleverne ud af.
Dertil kommer vores motionstiltag. Alle elever har et adgangskort til DGI-byen. De kan træne om morgenen inden undervisning, i mellemtimer og i det ekstra modul, der lægges ind i alle klassers skema hver uge.
Og så har vi sat fokus på projektet ”Livsstil og sundhed” ved i samarbejde med Institut for Idræt ved Københavns Universitet at søge midler til et 5-årigt projekt, hvor vores egne elever på vores studieretning med idræt skal udtænke forslag til sundere livsstil for unge, og forsøge at implementere deres forslag blandt resten af skolens elever. Projektet skal følges af studerende fra universitetet og forhåbentlig kan resultaterne udbredes til resten af landets gymnasieelever.
Alkoholforbruget blandt danske unge ER for højt. Og det er vigtigt at alle ungdomsinstitutioner gør noget for at dæmpe det. Forhåbentlig kan der rejses midler til de tiltag, der arbejdes med rundt på de forskellige ungdomsinstitutioner. Forhåbentlig er der mange, der orker at gå mod strømmen i ungdomskulturen og skabe rum for at de unge får mulighed for at vælge andre veje. Ungdomsårene er eksperimenterende. Det har de til alle tider været. Vi kommer ingen vegne med at fordømme og straffe. Kun gennem inddragelse af de unge har vi som ungdomsinstitution mulighed for at vende trenden. Og ved at lade de unge selv være med til at opstille alternativer til alkoholkulturen.
På Rysensteen er der lang vej igen. Men dialogen om problemet er skabt for længst. Projekter er igangsat. Og det er grundlaget for forandringer.
1. september 2009
Gitte Transbøl
Rektor