Translokationstale 2011
Kære studenter.
At leve i nuet er livets teknik –
Og alle folk gør deres bedste,
Men halvdelen vælger det nu, som gik,
Og halvdelen vælger det næste.
Og det forrige nu og det kommende nu
Bliver aldrig i livet presente
Og alle folks levetid går sågu
Med bare at mindes og vente
For det nu, som er gået, er altid forbi,
Og det næste bliver aldrig det rette.
Næ sørg for, at nuet, du lever i,
Engang for altid er dette!
Dette gruk af Piet Hein rammer os alle. Vi mennesker har så utrolig svært ved at lade os fange af nu´et. Ved nærværende at dvæle i det nu, ”der er dette”. Men netop DETTE nu, det skal I studenter den-onde-brand-brøleme dvæle ved!!!!!
I er netop NU nået til målet af de tre års gymnasietid. Og sidder her med faglighed og personlige kompetencer under huen, samlet sammen på Rysensteen Gymnasium i perioden 2008-2011.
Hvad var det så, der kendetegnede den tid, der blev jeres gymnasietid?
Historisk vil jeres gymnasietid huskes for den økonomiske krise, der både har haft store konsekvenser for os i Danmark og for mange mennesker også i andre dele af verden. Hvad det præcis har betydet for jer er svært at sige. Men I har med statsgaranti beskæftiget jer med det i undervisningen på den ene eller anden måde. Og for os alle har vi indenfor den nærmeste kreds af familie og venner oplevet arbejdsløshed, boligsalgsproblemer eller andre synlige tegn på, at den økonomiske opgang siden slutningen af 90-erne revnede med et brag. Krisen er ikke forbi, og vil nok komme til at betyde en del, for de muligheder I vil få i fremtiden. I skal vide, at vi sætter vores lid til, at netop jeres generation med energi, kreativitet og faglig dygtighed vil medvirke til at samfundet kommer på fode igen.
I løbet af jeres gymnasietid har også andre verdensbegivenheder fundet sted. Det tredje semester I gik her på Rysensteen blev der afholdt klimatopmøde i Danmark –blandt andet i disse omgivelser. I havde hele NGO-delen fra første parket. Resultatet af mødet står måske skrevet i vand, men som en del af netop jeres gymnasietid har klimaudfordringerne i hvert fald været sat på dagsordenen. Forhåbentlig er I nu rustet med en viden, der kan hjælpe jer til at tage stilling til de problemstillinger omkring klima, som vi forventeligt vil møde i såvel den nære som den fjernere fremtid.
Af andre markante begivenheder mener jeg, at vi bør nævne, at man i USA valgte en afro-amerikansk præsident i 2008. Et valg, der på forhånd ikke virkede som en demokratisk mulighed, men som ikke desto mindre blev en kendsgerning. ”YES WE CAN” blev et kendt slogan verden over. Det har i forløbet været ”op ad bakke”, men Præsident Obama har ikke desto mindre kendetegnet jeres gymnasietid.
Og som en slutning på jeres gymnasieforløb oplevede vi oprøret i Mellemøsten – det såkaldte arabiske forår. I nogle lande er det lykkedes at få afsat diktatorer, mens det i andre ser ganske vanskeligt ud. Danmark har igen blandet sig – og det har hver sin egen mening om. Men at demokratiske tiltag af ganske overraskende karakter har fundet sted mens I gik i 3.g, tror jeg vi alle vil komme til at huske.
Set indefra gymnasieverdenen er I anden generation af gymnasiereformen. Så med jer kom der en vis ro over undervisningen. Vi havde på Rysensteen fået en hel del erfaringer med Grundforløb, med almen studieforberedelse, med retorik, med progressionen i de skriftlige opgaver og så småt også med samspillet mellem fagene i studieretningerne. Men I er første generation med 1:1-læring på Rysensteen – en elev/en computer. Med jeres generation har alle medbragt egen computer til al undervisning, hvilket har åbnet for store forandringer af læringsprocessen, men også givet store udfordringer for lærerne og helt klart givet massive udfordringer for overblik over virtuelle platforme generelt og ikke mindst netværks-stabilitet på Rysensteen. Netop I har været med til at løfte mange dele af undervisningen med denne 1:1-læring. Jeg ved, at det har været super frustrerende, når tingene ikke har virket. Jeg ved, at I har undret jer over, hvorfor lectio og Fronter ikke spillede sammen, hvorfor man kun nogle gange kunne aflevere virtuelt – og en hel masse andet. I skal have tak for jeres tålmodighed. For ret beset har I brokket jer langt mindre end man kunne forvente. I har generelt taget problemer med oprejst pande og konstruktivt medvirket til at hjælpe undervisningen igennem,- også når det var nødvendigt, at I rent praktisk fik hjulpet maskiner i gang igen! Med jer som forsøgskaniner har vi på Rysensteen lært utrolig meget om muligheder og faldgruber ved virtuel undervisning.
Ikke blot med den virtuelle undervisning har der i jeres generation været forandringer på Rysensteen. I mødte i 2008 en nyistandsat gårdhave med amfien udenfor elevkælderen. Den indtog I over sommeren med største selvfølgelighed. Året efter fik vi renoveret hovedbygningen, og etableret studiecenter på 3. Sal sammen med nye toiletter og en istandsættelse af salen i gården. Det fik drøje hug med på vejen, for hvor blev alle farverne af. Skulle Rysensteen blive et koldt og moderne sted med fatboys og iMacs – det stemte ikke overens med mange elevers ønske om et trygt og tæt miljø. Kritikken var selvfølgelig helt i orden. For der BLEV skiftet stil til noget der var lysere. Samtidig med denne renovering ekspanderedes elevtallet på Rysensteen også, og senest har vi i jeres tid etableret det lærende laboratorium i Hvide Kødby, som dog ikke så mange af jer har nået at få særlig meget undervisning i, men som selvfølgelig har betydet noget for stemningen på Rysensteen.
Rysensteens motto er:
Du skaber Rysensteen
Rysensteen skaber dig
Sammen skaber vi fremtiden
Og det kan man med stor vægt sige om jeres generation. Mens I har gået her, har vi udviklet skolen både i indhold og form – men dette til trods, så er livsnerven for mig at se stadig den samme. Og det skyldes jer.
Hvad kendetegner jeres rysensteenergeneration rent menneskeligt?
Det gør en kombination af nysgerrighed, vedholdenhed, kreativitet, modighed OG rundhed. I har i relation til nogle tidligere årgange haft en ret afslappet tilgang uden på nogen måde at være uengagerede. I har både vist skrøbelighed og robusthed. Jeres generation har fx skabt Mamseudvalget og kan vist også prale af ”Sig det med blomster”-udvalget. Med jeres generation har musicalen nået helt uovervindelige højder. Med jeres generation har gallafesten fundet en rigtig god form og INGEN har som jeres årgang lavet SÅ flot en afskedsmorgensamling. Morsom, og ramt på kornet – med kærlig kritik; det var her Anna så frækt oversatte RIF – ”Rysensteen i form” – til ”Rysensteen i fart!” – og fremkom med det kreative forslag, som jeg overhovedet ikke selv havde tænkt på – oprettelse af en afdeling i Horsens og i et tæt samarbejde med DSB First etablere undervisning i toget til og fra satellitten. Det er da humor!!!! Men bestemt også en hilsen om, hvor stærkt udviklingen er foregået på skolen, mens I har været her. Jeg vil gerne gentage, at netop jeres årgangs nerve har medvirket til at Rysensteen trods ekspansionen fortsat fastholder kvaliteter som ”tryghed i det nære”.
Som Svend Auken en gang har udtrykt det: ”Mennesker med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne”!!!! Og på Rysensteen har vi været så heldige at have alle jer!
Men netop det nære er blevet udfordret voldsomt gennem jeres gymnasietid - ikke kun for os på Rysensteen, men i tilværelsen generelt.
De seneste år er der foregået en EKSPLOSION af virtuel livsstil. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg fornemmer at netop i de seneste 3 år – i løbet af jeres gymnasietid – er udviklingen nærmest gået amok. Sammen med et boost i reality-show, og med X-factor, der netop lanceredes i 2008, da I begyndte her, har livsstilsfokus været sat på det overfladiske og udadrettede frem for det indre og nære. Det var ikke nogen tilfældighed, at jeres AT-eksamen her i 3.g havde selviscenesættelse som omdrejningspunkt.
Også jeg spekulerer på, hvad det gør ved os som mennesker, når vi udfordres med TV-udsendelser, hvor folk udstiller sig selv og hinanden. Når vi konstant er PÅ – på sms, på facebook, på Twitter, eller i røret. Hvornår reflekterer vi? Og hvornår er vi reelt sammen – i nærvær med dem vi fysisk er sammen med – i den man betegner som ”In real life” – frem for virtuelt?
Hvad sker der med os, når vi konstant er i omstillingsprocesser mellem den fysiske virkelighed og cyberspace.
Forleden hørte jeg en udsendelse på P1 om de krav det stiller til hjernen, når vi konstant gør flere ting på en gang. Hvad omstillingsprocessen tager af tid. Og jeg kom til at tænke på al det spild af fokus, vi udsætter vores hjerne for, fordi vi hele tiden flimrer ud af det. Midt i en undervisning eller et møde lige skal svare på en sms fx, eller tjekke Facebook på mobilen for at se hvad ens 598 ”venner” har skrevet i deres statusopdatering. Ja - vi gør det også, mens vi helt fysisk sidder og taler med vores venner! – og vi gør det enormt meget som overspringshandlinger, når vi sidder og burde fordybe os i en opgave. Hvad sker der med os?
Vores tilværelse udfordres mere og mere på tempo. Og på overfladiske sammenhænge. Det grundige nærvær og livet i nuet er trådt under fode. Af elektroniske virkemidler, hvor ringetoner, smser, Facebook-kommentarer ”synes godt om”!!! flyver gennem luften – midt i nærværet med kæresten, vennerne og familien. Det Anthony Giddens betegner som den manglende adskillelse af tid og rum.
Og nærværet udfordres også af den globalisering vi alle er inddraget i, som verdensborgere, hvor vi gennem medierne orienteres hurtigere om ulykker eller sensationer på den anden side af jordkloden end vi får kendskab til store forandringer i nærmiljøet.
Resultatet er en mærkelig blanding af et nærvær og en fremmedgjorthed.
Jeg tror, at det reelle nærvær er, når vi tør at afgive kontrollen over os selv, og blot ER! Stopper refleksionen over, hvordan vi gerne vil tage os ud lige nu. Refleksionen over, hvordan vi virker på ”den anden” – men simpelthen vover at være OS SELV! Nærvær er således når vi giver dem vi er sammen med den FULDE opmærksomhed.
Emil Aarestrup har formuleret det SÅ smukt:
Hold fastere omkring mig
Med dine runde arme
Hod fast imens dit hjerte
Endnu har blod og varme
Om lidt så er vi skilt ad
Som bærrene på hækken
Om lidt er vi forsvundne
Som boblerne i bækken
Dyrk det nære nærvær – . Og vær kritiske i jeres cyberspace-nærvær. derved passer I på jer selv. Men mest af alt – vær nære i jeres nærvær!! Husk hvad Peter Plys så rigtigt konstaterer:
”Gode venner kan lave alting sammen, men kun de allerbedste kan lave ingenting sammen” – og ingenting laver man jo kun sammen, når man er nærværende.
Lige nu er et meget vigtigt NU!
Lige netop dette nu – mærk efter! Hvordan føles huen her efter flere dage i brug! Hvordan er stemningen inden i og hvordan opleves den for den der sidder ved siden af. Eller i rummet generelt. Er det glæde, stolthed, uro, kedsomhed, usikkerhed. Hvem føler du dig nær med. Her – uden mobil! – mens vi alle 1500 er samlet og fejrer netop DIG!! Mærk det – dette nu. For om lidt er det væk. Så er det en erindring, som du kun kan have, hvis du var nærværende, mens det foregik.
Der kommer mange andre nuer. Som også er vigtige. Fang dine nuer. Både når der sker noget særligt som i dag. Men også i dagligdagen. Når du går hånd i hånd med den du holder af. Når du fanges af naturens skønhed. Men også når du forstemmes over grimhed eller rammes af sorg. For det er mængden af disse nuer, der skaber empati. Forglem dig i bøger, film, rejseoplevelser. Det er nærvær og stimulerer den personlige udvikling. Gå nær også på det du ikke forstår. På afstand er fordomme så lette at have, men i nærværet er fordomme svære at opretholde! Skab global forståelse ved at rejse ud. Mød med åbent sind og skab nærvær også der.
Mahatma Gandhi har en gang sagt: ”Vi skal selv være den forandring vi ønsker at se i verden”
Jeg vil ønske, at I vil koncentrere en indsats for fastholdelse af nærhed og nuer i jeres liv. At I vil udnytte de virtuelle muligheder, men lære jer selv at sætte begrænsninger, så I ikke fortabes i et elektronisk tempofyldt liv, hvor nærværet forsvinder. Hvor empatien, forståelsen og det opbakkende klem forsvinder. Lad os medvirke til den forandring – selv om vi lever som globale verdensborgere i en virtuel tidsalder.
Husk på John Lennons så sagnomspundne one-liner:
”Life is what happens when you are busy making other plans”
Med nærhed kan dette i hvert fald til en vis grad forpurres.
Søren Bruun fra Radiserne siger:
Ingen bør gå i skole, eller på arbejde eller i hundene uden der er nogen til at kysse farvel
Det kan I sikre, ved at udvise nærvær. Ved at være dem, der siger farvel – til venner, til familie og måske til kæresten!
Tak for lån af jer. Tak for jeres nysgerrighed og engagement. I gjorde en forskel. I hjalp os på Rysensteen med at få de udfordringer, der skal til for at vi kan blive bedre, og I gjorde mange af dagligdagens små stunder til stjernestunder.
Drag nu ud i friheden med en tro på jer selv, stolthed i sindet og rysensteenerånden i hjertet. Dyrk nærværet i samværet. Husk Piet Heins ord, som jeg startede med ”At leve i nuet er livets teknik”. Saml på nuerne! Udnyt alle jeres evner og skab jer viden. Mere viden om det i allerede ved. Viden om det I ved I ikke ved, men også viden om det, I ikke vidste, at I ikke ved! Og hold fast i jer selv! OG: Husk som Forrest Gump så pragmatisk har udtrykt det:
”Life is like a box of chocolate. You never know what you gonna get”!!!! Men tro på, at det er chokolade I får og gå efter præcis de stykker, I holder allermest af.
Vi vil følge jer på afstand, og glæde os over jeres fortællinger, når I kommer til gamle elevers aften den første fredag i marts – år efter år.
Og hermed dimitterer jeg jer som studenter årgang 2011