Translokationstale 2009
Øjeblikket er kommet. Afskedens time slår. Nu sidder I her med huen på. Huen, der symboliserer viden og almendannelse og afslutningen på 12-13 års skolegang. Mange af jer har slidt og stræbt - andre er måske kommet lidt lettere til den!! Men for jer alle tror jeg gælder, at I med Kim Larsens lidt melankolske ord: ”Fik set det I ville, og fik hørt jeres melodi”. I har i udstrakt grad grinet og grædt sammen. Indenfor klasserne, på tværs af klasser og årgange, i undervisningen, til morgensamlinger, til idræt, til festerne, til musicalen – i hverdagen. Og mange af jer har overfor mig givet udtryk for sørgmodighed ved afskeden, fordi I har været glade for at være her.
Hvis jeg skal karakterisere de særlige kendetegn ved jeres generation så kan det sammenlignes med de typiske træk for barn nr. to. Og det er I jo også – gymnasiereformens anden årgang. Barn nr. 2 lever i slipstrømmen af alle de ambitioner og fejltagelser, som barn nr. 1 har, måtte leve med. Det resulterer ofte i en mere afslappet tilgang til de tilskikkelser eller udfordringer, som man møder undervejs. Og sådan oplever jeg, det har det været med jeres årgang. Der hvor udfordringerne har ramt jer hårdest, har I valgt den mere pragmatiske og afslappede tilgang til tingene - og vi har løst problemerne. Frem for at hidse det hele op, har I afslappet deltaget i at lave løsninger. Jeres repræsentanter har i høj grad stået for denne tilgang –
og jeg kunne nævne rigtig mange af jer, men jeg synes, jeg her vil fremhæve jeres elevrådsformand gennem to år Simon Wandel-Petersen fra 3.z, der altid konstruktivt og loyalt har arbejdet for at forbedre tingene for eleverne. Vi skylder ham stor tak. På samme måde har samarbejdet været med festudvalg, kælderudvalg og musical-udvalg i jeres årgang. ALTID den positive tilgang til tingene. Og I har været rigtig hyggelige og sjove ved både gallamiddagen og studentermiddagen i torsdags. Min opfattelse er, at I simpelthen har påvirket hinanden som en positiv spiral. Og det har jo smittet af på os andre. I har været en rigtig dejlig årgang.
Den grænseløse virkelighed
Nu har I brudt hvad vi kunne kalde ”den magiske grænse” som en studentereksamen er – i en i øvrigt temmelig grænseløs verden, ligger verden nu næsten helt åben for jer. Mange af jer vil tjene penge, og efterfølgende rejse ud, som den gamle dannelsesrejse – ud over åbne grænser på oplevelse blandt fremmede folkefærd og skikke. Herefter vil I vælge en uddannelse blandt de utallige muligheder der er, og undervejs vil I forhåbentlig involvere jer i samfundet og være med til at lave det om, som I ikke mener fungerer rigtigt.
I er på det nærmeste født ind i en grænseløs verden. ”Muren” var faldet før I kom til, hvilket i vores del af verden åbnede grænsen mellem øst og vest. Gennem jeres opvækst er den virtuelle udvikling gået så stærkt, at ordet globalisering var noget man lærte i børnehaven. De fleste af jer er opvokset med en mobiltelefon i lommen og jeres viden om verden er i højere grad skabt gennem You Tube og net-nyheder frem for gennem Tv-avisen, radioen eller avisen. I har hundredevis af venner på Facebook og kommunikerer om ikke med så til disse ved at berette om jeres seneste eskapader – ofte fulgt op af stribevis af billeder. I er opvokset i en tid med grænseløs kommunikation og som en del af denne også en voksende selviscenesættelse.
Netop den grænseløse kommunikation har nok haft vældig stor betydning for jeres udvikling. Til jeres skriftlige danskeksamen fik I bl.a. forelagt en artikel af Morten Albæk, der karakteriserer jer som en generation af smalltalkere. Morten Albæk hæfter sig ved, at I som ungdomsgeneration på en uge møder flere mennesker – personligt eller i cyberspace - end tidligere generationer af unge gjorde på et helt liv. Og han postulerer, at jo mere unge mennesker taler, jo mere ensomme bliver de. Hans pointe er, at der i kvantiteten af kommunikation bliver en himmelråbende diskrepans mellem den nærhed og intimitet, som fordybelse kan give.
Jeg forstår godt hans synspunkt, men med mit kendskab til jer, så tror jeg han tager fejl. Selvfølgelig er der en risiko for, at I kan opleve angst for stilhed og ro, hvis I konstant omgiver jer med kommunikation. At der kan opstå en følelse af ensomhed, hvis I pludselig ikke har nogle at kommunikere med. Men jeg oplever IKKE jer som smalltalkere. Jeg mener, at I både er i stand til at forvalte en nærmest grænseløs kommunikation og samtidig skabe rum for fordybelse og intimitet. Men jeg har en lille delpointe her: Sørg for at skabe jeres pauser fra den grænseløse kommunikation. Skab jer øjeblikke af refleksion, hvor I fordøjer. Den kinesiske tænker Lao-Tse har sagt:” For at opnå viden skal man føje noget til hver dag. For at opnå visdom skal man trække noget fra hver dag”. Skab jer regelmæssige pauser i fremtiden, så I kan reflektere over det I har føjet til af viden, og kan trække noget af det fra igen og derved skaffe jer visdom!
Nogle mener, at alle de tilbud, som en grænseløs verden byder, kalder på at der sættes grænser op udefra. At autoritative kræfter skal begrænse jer, så tingene ikke går over gevind, eller det sikres, at I i denne grænseløse verden træffer de ”rigtige valg”. Andre mener, at indefra kommende kræfter er mindst lige så væsentlige. At den enkelte må udvikle en etik, så grænserne sættes naturligt. I har taget jeres studentereksamen, og dermed udviklet jeres almene dannelse på et gymnasium, der har et klart værdigrundlag, som underbyggede den enkeltes aktive medvirken til at skabe grænserne.
Det håber vi, at I kommer til at nyde rigtig godt af nu, hvor virkeligheden kalder på jer udenfor Rysensteens røde mure. For det er jo i den nærmeste fremtid, at I skal håndtere den grænseløse verden. Det er lige om lidt (altså efter Roskildefestivallen!!!) I skal afklare, hvordan I udnytter alle de muligheder I har, uden at resultatet bliver kaos og tomhed.
Midt i al denne snak om den grænseløse verden skal det understreges, at netop i jeres gymnasietid har grænseløsheden fundet sine grænser!! En omkalfatrende finanskrise er som en tsunami skyllet ind over os med store traditionsrige pengemagnaters fald til følge – ja hele nationer er kæntret. Det langvarige økonomiske opsving blev som en boomerang kastet tilbage. Konsekvenserne er til at føle på i samfundet. Hertil skal føjes, at klimaproblemerne nu erkendes i alle lejre. Også her har grænseløsheden mødt en begrænsning.
Men i stedet for at lade os slå tilbage af disse store udfordringer, kan vi måske bruge vores erfaringer fra den grænseløse verden. For i grænseløsheden ligger også de utallige muligheder. Jeg er blevet inspireret af en artikel af Martin Spang Olsen, som hedder ”Grænseløs kreativitet”. Inspirationen til hans forståelse er hentet i Østens filosofi om Yin og Yang – læren om altings kompleksitet. Hans vision er, at der et sted i fremtiden ligger et felt, hvor teknologi og bevidsthed i forening kan lade alle tænkelige visioner blive til virkelighed, at kreativitet er en forudsætning for den ønskede og nødvendige idéudvikling og innovation. Og han mener, det er et underudviklet område i vores samfund. Feltet for visionerne er den grænseløse kreativitet.
Martin Spang Olsen mener, at alle kan lære at udvikle evnen til inspiration og kreativitet. Kreativitet defineres her som selve princippet i at nå frem til en idé – øjeblikket før ideen opstår.
Når jeg nævner netop Martin Spang Olsens tilgang til kreativ produktudvikling, så er det fordi, jeg netop tror det kan være muligt at indfri hans vision , når jeg tænker på jer. Jeg oplever jer som en generation af grænseløse unge, der fuld af refleksion og åbenhed vil være med til at finde fremtidige udveje for de udfordringer, som vores samfund står overfor. Som ved hjælp af jeres almene dannelse, og alle de oplevelser som er i vente, vil kunne opnå evnen til grænseløs kreativitet.
Mit ønske for jer er, at I udnytter al den grænseløshed, som jeg her har talt om til at LEVE! Opleve, indleve og udleve . Nyd jeres grænseløse muligheder i fulde drag. Lad ikke den økonomiske krise, arbejdsløshed, nedskæringer, miljøkatastrofer og krigstrusler slå jer ud. Lad jer inspirere af Martin Spang Olsens grænseløse kreativitet. Og drag ud og angrib verden. Det vil den blive bedre af. For jeg kender jer, og ved hvad I rummer. Det er troen på jer, der giver mig håb om og tro på fremtiden. Med Benny Andersens ord:
Bid livet i låret
Find fremtiden frem
Rut med planer og visdomsord
For i dag skal der sørme leves!
Det værste ved denne ellers så festlige stund er afskeden – og det vemod, der følger med. Om lidt, når I kører ud i friheden, står vi andre tilbage på Rysensteen med et tab. Nu synes vi lige, at vi kender jer så godt, at I med alle jeres refleksioner i undervisningen, med al jeres ansvar for skolen, med jeres kreativitet og modenhed giver vores hverdag så utrolig megen glæde.
Men sådan er det. Efter at larven har forpuppet sig, så bliver den til en sommerfugl, der flyver ud. Og I er nogle meget smukke af slagsen!
Tak for lån af jer. Tak for jeres nysgerrighed og engagement. I gjorde en forskel. I hjalp os på Rysensteen med at få de udfordringer, der skal til for at vi kan blive bedre, og I gjorde mange af dagligdagens små stunder til stjernestunder.
Drag nu ud i friheden med en tro på jer selv, stolthed i sindet og rysensteenerånden i hjertet. Udnyt den grænseløshed I er opvokset i. Skab kreativitet omkring jer, så verden kan blive bedre. Udnyt alle jeres evner og skab jer viden. Mere viden om det i allerede ved. Viden om det I ved I ikke ved, men også viden om det, I ikke vidste, at I ikke ved! Og hold fast i jer selv!
Gå ud og gør det I gør godt – hver gang! Vi vil følge jer på afstand, og glæde os over jeres fortællinger, når I kommer til gamle elevers aften den første fredag i marts – år efter år.
Og hermed dimitterer jeg jer som studenter årgang 2009.