Besparelser på gymnasieområdet
Pr. 1. januar 2007 overgik alle landets gymnasier til statsligt selveje. På Rysensteen så vi faktisk frem til denne status med fortrøstning. Både af styringsmæssige og økonomiske grunde.
Det styringsmæssige går rigtig godt. Vi er glade for vores nye bestyrelse og bestyrelsesmedlemmerne virker glade for Rysensteen. Arbejdet foregår i en tillidsfuld atmosfære. Der er nu skabt en ny vision, som alle skolens parter har deltaget kraftigt i, og vi har fået midler fra staten til at udbedre de værste af de bygningsmæssige udfordringer, som staten overtog fra Københavns kommune – nemlig et kloaknet fuld af brud og en bunker, der dækkede hvad man kunne forvente, var et paradis for Vesterbros rotter. Nu er det bragt i orden, og skolen har i tilgift fået en helt fantastisk gårdhave med massevis af grønt og mange siddepladser. Så langt så godt har selvejet været en stor fordel.
Men nu kommer problemerne. For med den tilstundende finanslov er der beklageligvis voldsomt politisk bevågenhed på det almene gymnasiums vilkår i negativ retning.
På landsbasis ser regnestykket for 2008 således ud:
En besparelse på 4,5 mio.kr begrundet i effektivisering af administrationen. Det virker noget overraskende, da vi på Rysensteen har været nødsaget til at udvide administrationen med en fuldtids sekretær, en fordobling af IT-medarbejderen fra halv tid til fuld tid samt ledelsestimer i størrelsesordenen ca. 500 timer!!
En besparelse på 50 mio.kr. som er begrundet i en besparelse af de oprindelige amters administration. Jamen det er jo netop de mer-ansættelser, som vi har måttet investere i for overhovedet at kunne administrere en selvejende institution!
En besparelse på 12 mio.kr. begrundet med effektive indkøbsordninger. Denne besparelse havde været helt i orden, hvis ikke vi netop på Rysensteen allerede tidligere har brugt rigtig megen energi på at købe så billigt som muligt!
En besparelse på 25 mio.kr. på pædagogikumordningen. Det er lidt svært at se, hvordan den reelt kommer til at slå igennem på Rysensteen. Det vil fremtiden vise. Vi er pålagt at ansætte 2 kandidater i 2008, og tilskuddet til disse vil altså begrænses i forhold til den reelle udgift.
En besparelse på 57 mio.kr. i 1 % tvungen opsparing. Her kommer det virkelig til at gøre ondt. For Rysensteen drejer det sig om 350-360.000 kr. Men denne sum kan ikke tages af løndelen, som er overenskomstbundet eller som del af den administration, som jeg ovenfor forklarede nødvendigheden af. Disse penge skal altså tages af det rådighedsbeløb, der bliver tilbage, når den bekendtgørelsesfastsatte undervisningsdel er betalt. Det er her skolens profil kommer frem. Det er her, hvor undervisningsmidler, IT-satsninger, kompetenceudvikling for lærere, udskiftning af møbler osv. budgetteres.
Sluttelig er der som resultat af den indgåede overenskomst 08 opstået en forskel på det skolen får dækket af omkostninger og de reelle omkostninger på 23 mio.kr. på landsbasis.
Slutresultatet bliver, at Rysensteen bliver trukket ca. 3% af det forventede taksametertilskud for 2008!
Det var ikke hvad vi regnede med, da vi i november fremlagde budget 2008 for bestyrelsen. I det budget så det umiddelbart ud til, at vi både på undervisningsmidler og IT-indsatsområder kunne prioritere nogle nødvendige indkøb for at leve op til de visioner, som vi har for læringsmiljøet på skolen.
Gymnasierne i Danmark har haft meget forskellige vilkår før strukturreformen. De gamle amter prioriterede meget forskelligt. Faktisk var forskellen på tildelingen for hver elev på 43.000 kr. Nogle gymnasier modtog 52.000 kr. pr. elev – andre(få) op til 95.000 kr. Rysensteen lå meget lavt ligesom de fleste andre gymnasier i København.
Ved overgang til statsligt selveje blev det fra politisk side besluttet, at skolerne skulle have en 4-årig overgangsordning, så de skoler, der har ligget højt kun langsomt trappes ned, mens vi andre må vente i 4 år med at komme op på niveau. Rysensteen skulle derfor med det første budget udlignes med 2,7 mio.kr. – altså modtage 2,7 mio.kr. mindre i taksametertilskud, end hvis vi fik gennemsnits-tildelingen. De ovenfor omtalte besparelser kommer nu oveni! Det bliver ikke gyldne tider vi går i møde.
Når dette er sagt, så vil jeg også slå fast, at vi på Rysensteen Gymnasium alligevel har en mulighed for at få enderne til at mødes. Men kun på én eneste måde – ved at sikre, at der er så mange elever i klasserne som vi nu kan holde til uden at kvaliteten i undervisningen ødelægges. Det er besluttet af bestyrelsen, at vi fastholder en klassekvotient på 28 i gennemsnit. Det har vi kun på 1.g-årgangen. I 2.g og 3.g er den lavere. Men vi prøver at nå den ved at sørge for, at vores elever understøttes så meget som overhovedet muligt i deres skolegang, så det ender med at en meget stor procentdel af dem, der optages hos os, også bliver studenter. Og vi prøver ved at optage nogle af dem, der gerne vil ind hos os efter 1.g eller 2.g, hvis vi vurderer at de passer godt ind i klassen.
Fra politisk side gøres det ikke let for os at fastholde en kvalitetsfyldt gymnasieskole med glade og stimulerende lærere og engagerede elever. Det skal vi selvfølgelig gøre opmærksom på. Det statslige selveje må IKKE blive misbrugt til et besparelsesprojekt. For grundtanken er faktisk god. Og på Rysensteen Gymnasium har vi en rigtig god skole fuld af topmotiverede lærere og gennemsolide elever, der med deres overskud skaber Rysensteen. Vores motto er:
Du skaber Rysensteen
Rysensteen skaber dig
Sammen skaber vi fremtiden
Det holder vi fast i. Det er blot med den kommende finanslov blevet en større udfordring end vi havde håbet!
Gitte Transbøl