Afrapportering af resultatlønskontrakt for rektor Gitte Harding Transbøl
Skoleåret 2010/11
Formål med kontrakten
Følgende resultatlønskontrakt skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Rysensteen Gymnasiums strategi og opgavevaretagelse samt understøtte rektors arbejde for at opnå de opstillede mål for skoleåret 2010/11 for Rysensteen Gymnasium.
Parter og gyldighedsperiode
Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Rysensteen Gymnasium ved formand Bjarne Lundager Jensen og rektor Gitte Harding Transbøl. Kontrakten er gældende i perioden fra 1. august 2010 – 31. juli 2011
Resultatmål
Gennemgående obligatoriske indsatsområder:
1A:
Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering – Et treårigt indsatsområde, der fortsætter på sit 2. år:
Indikator:
Kompetenceprogrammet 2009-2012 fortsættes på andet år fase med igangsatte planlagte pilotprojekter både indenfor undervisningen og i tilknytning til undervisningen.
Formål:
Alle Rysensteen Gymnasiums lærere inddrages i dette 2. år i en fælles organisatorisk kompetenceudvikling med en laboratorisk/afprøvende tilgang til pædagogisk udvikling. De fleste gennem deltagelse i en af de 6 nedsatte fokusgrupper. Den øvrige lærerstab involveres gennem workshops på pædagogiske dage.
Handling:
Kompetenceudviklingsprogrammet 2009-2012 fortsætter – med de fleste af skolens lærere som aktive deltagere i fokusgruppearbejdet. Målene for 2. år er: Fokusgrupperne gennemfører de planlagte projekter og refererer resultaterne til styregruppen, samarbejdet med ekstern konsulent fortsætter med fokus på de grupper, hvor procesmedvirken er mest relevant, fokusgruppernes resultater fremlægges for alle lærere på pædagogiske dage foråret 2011 og i maj 2011 udrulles diverse forsøg fra fokusgruppernes arbejde i en kaskademodel, så et flertal af lærere på Rysensteen Gymnasium deltager i afprøvningen af didaktikker skoleåret 2011-12, hvilket fører til kompetenceprogrammets målsætning – nemlig beskrivelsen af en overordnet ”rysensteenerdidaktik”
Status/effekt:
Milepæl: Gennem en kort afrapportering august 2011 verificeres oven- nævnte aktivitet. Effekten er, at der gennem arbejdet med
kompetenceudviklingsprojektet sker et kompetenceløft for lærerne og dermed en yderligere udnyttelse af lærerresursen. Kompetenceløftet afspejles i undervisningen indenfor de konkrete tiltag, som fokusgrupperne har valgt – herunder toning i studieretninger med bl.a. styrkelse af tværfaglighed, anvendelse af CL og udvikling af didaktisk anvendelse af IT.
Afrapportering:
Samtlige fokusgrupper under kompetenceudviklingsprogrammet har pr. 8. august 2011 afrapporteret det hidtidige arbejde og fremlagt den nuværende status.
I løbet af skoleåret 2010-11 fremlagde fem af de seks fokusgrupper resultatet af deres hidtidige arbejde for lærergruppen ved de pædagogiske dage:
Den eksterne konsulent på Kompetenceprogrammet Steen Beck, har ved skoleårets udgang evalueret samtlige Fokusgruppers hidtidige arbejde og stillet en række spørgsmål til grupperne. På den pædagogiske dag den 9. august har samtlige fokusgrupper med udgangspunkt i evaluering og spørgsmål udarbejdet en overordnet plan for deres afsluttende arbejde i skoleåret 2011-12.
Kompetenceudviklingsarbejdet har allerede sat sig adskillige spor i lærernes arbejde på Rysensteen. Vi har ikke statistik på i præcis hvor mange undervisningstimer erfaringer fra kompetenceudviklingsprogrammet benyttes. Men det er åbenlyst, at der er meget stor spredningseffekt generelt både fra faglærer til faglærer, men også mellem de lærere der deler klasser.
Der er i arbejdstidsaftalen 2011-12 indlagt tid til fælles forberedelse fra den individuelle forberedelse til brug for nogle af de pædagogiske dage om kompetenceudviklingsprogrammet lige som det eksplicit er nævnt, at forberedelse til moduler skal tage retning af indsatsområderne i kompetenceudviklingsprogrammet.
1 B:
”Mindre fravær – mindre frafald, indsats i forhold til lærere og elever/studerende”
Eleverne:
Indikator:
Nedbringelse af specielt det skriftlige fravær blandt elever på Rysensteen Gymnasium og fortsat varetagelse af det fysiske fravær, for at holde det så lavt som overhovedet muligt blandt elever på skolen
Formål:
Med fokus på elevernes såvel fysiske som skriftlige fravær vil vi på Rysensteen Gymnasium stimulere studieaktiviteten i håb om at højne fagligheden men også fællesskabet blandt eleverne på skolen og dermed styrke skolemiljøet også udenfor undervisningen.
Handling:
Grunden til det skriftlige fravær undersøges indgående gennem klassemøder, PR-drøftelser og drøftelser i studierådet, og både elever , lærere og ledelse fremkommer efter en afdækning med forskellige værktøjer, som kan imødegå fraværet. Projektet stimuleres gennem forskellige pædagogiske pilotprojekter med ændret brug af skriftlighed i undervisningen og resultatet analyseres inden sommerferien og udbredes for skoleåret 2011-12.
Det fysiske fravær bliver fortsat overvåget af teamlærerne og elever ringes fortsat op ved stikprøvekontrol, hvis ikke de har meldt sig syge og er fraværende. Den intense opfølgning på elever med fysisk fravær fra studievejledere og studiechef fortsætter.
Status/effekt:
Det skriftlige fravær er faldet i skoleåret 2010/11 i forhold til skoleåret 2009/10 og lærerplanernes nye skriftlighedsperspektiv er udbredt i lærerkollegiet. Faggrupperne har en plan for anvendelse af skriftlighed som progression for undervisningen klar for skoleåret 2011-12.
Afrapportering:
Baggrund for tallene:
Der har i skoleåret 2010/2011 været fokus på at iværksætte initiativer, der kan nedbringe det skriftlige fravær. Det skriftlige fravær har gennem det forudgående skoleår været oplevet som stigende, hvilket har uheldige konsekvenser som følge:
1. lærerne har svært ved at planlægge den del af deres arbejde, der drejer sig om retning af skriftlige afleveringer,
2. eleverne mister den læring, der ligger i skriftlige afleveringer,
3. eleverne kan med de ved indgangen til skoleåret 2010/2011 gældende studieregler mangle at aflevere en del opgaver, før end der bliver grebet ind, hvorfor det bliver uoverskueligt for elever med for højt skriftligt fravær at rette op, og frafaldsrisikoen øges.
Der er ved indgangen til skoleåret og i rammerne af Demokratiårshjulet foretaget en undersøgelse af årsager til skriftligt fravær i samtlige 2. og 3.g klasser, samt blandt lærerne på PR-mødet i sept. Studierådet, HHF og PR har efterfølgende behandlet resultaterne og der er formuleret en strategi med 7 indsatsområder, der trådte i kraft d. 1.11. Strategien bygger på såvel pædagogiske som sanktionsmæssige tiltag – herunder en revidering af studiereglerne med en opstramning af proceduren for indgriben i skriftligt fravær. Dette har indebåret en stram koordinering mellem faglærer, team, studievejleder og studiechef, med en hurtig reaktion på uregelmæssigheder og en tydelig kommunikation i skolekom om tiltag i forbindelse med de enkelte elever. Der er på et PR-møde i maj repeteret og ekspliciteret, hvordan opgaverne i fastholdelsesstrategien for Rysensteen Gymnasium er fordelt på de forskellige aktører og hvordan, der kommunikeres om tiltag for enkeltelever eller for grupper af elever. De iværksatte tiltag til reducering af skriftligt fravær er blevet evalueret i Studierådet på mødet d. 10.5 2011 efter høring i klasserne efter det første halvår. Brugen af de udvidede lektiecaféer/skriveværksteder er blevet evalueret ved en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever. Evalueringen viser, at tiltagene har haft en overvejende positiv effekt. Der skal dog fortsat arbejdes med større konsekvens i forbindelse med fag- og teamlæreres forvaltning af studiereglerne. Der arbejdes endvidere på at lette det skriftlige arbejde i 2.g, der afleveringsmæssigt opleves som det tungeste år. Dette bliver en realitet fra skoleåret 2011/2012, hvor der flyttes elevtid og hvor dansk/historieopgaven for årgang 2011-2014 flyttes fra 2.g til 1.g og hvor ”Ny skriftlighed” for alvor implementeres. For at følge udviklingen i såvel det samlede fysiske fravær som det samlede skriftlige fravær er der foretaget en kvantitativ undersøgelse af fraværstallene fra skoleåret 2009/2010 til skoleåret 2010/2011med følgende resultater:
Samlet fysisk fravær (vægtet) fordelt på årgange:
2009/2010 2010/2011
1.g 7,68% 1.g 7,43%
2.g 9,86% 2.g 8,76%
3.g 11,91% 3.g 10,26%
Udviklingen i det fysiske fravær viser en faldende tendens. Der har i skoleåret fortsat været fokus på hurtigt at gribe ind overfor elever, der udviser en bekymrende fraværsadfærd. Det fintmaskede net omkring klasserne og de enkelte elever samt procedurerne omkring ”sjusket” fremmødeadfærd er nu kendt og accepteret i hele organisationen, hvilket betyder, at kommunikationen omkring afvigelser er vokset og hurtige handlingsplaner sættes i værk.
Samlet skriftligt fravær (vægtet) fordelt på årgange:
2009/2010 2010/2011
1.g 8.46% 1.g 4.96%
2.g 11,88% 2.g 9,04%
3.g 12,97% 3.g 10,77%
Som det fremgår, er der sket en nedgang i det skriftlige fravær fra skoleåret 2009/2010 til skoleåret 2010/2011- mest signifikant i 1.g, der primært har kendt til de nye regler vedr. skriftligt fravær.
Resultatmål 2:
Studieparathed - obligatorisk indsatsområde
Indikator :
I skoleåret 2010/11 skal 95 % af 3.g-årgangen bestå studentereksamen
Formål:
Så mange elever som muligt gennemfører deres studentereksamen
Handling:
Gennem koordineret løbende opfølgning af elevernes faglige præstation samt deres fremmøde bakkes de elever, der har brug for nødvendig støtte for gennemførelsen af gymnasiet op med teamlærersamtaler, studievejledningssamtaler eller samtaler med ledelsen. Samtidig henvises de elever, der trods indsatsen ikke er i stand til at indfri studieordningskravene, til andre ungdomsuddannelsestilbud.
Status/effekt:
Målet er fastholdt fra sidste skoleår. De 95 % er sat som mål for at kombinere effekten af såvel en god økonomi for Rysensteen samt tydeliggørelse af krav om studieadfærd for eleverne. En høj grad af eleverne skal have en kompetencegivende uddannelse med mulighed for en videregående uddannelse, men det skal afpasses med en fastholdelse af skolens faglige profil, hvorfor et mindre frafald accepteres.
Afrapportering:
Indsatsen fra ovennævnte punkt om ”mindre fravær” er for en stor dels vedkommende også gældende under indsatsen omkring skriftlighed. Derudover skal nævnes:
Samarbejdet med psykiatrifonden er fortsat og støtter op om et stigende antal unge med psykiske problemer. Der er etableret en struktur for afrapportering vedr. de visiterede elever.
Det har på trods af flere elever med til tider store psykiske problemer været muligt at fastholde en høj gennemførelsesprocent. For 3.g er tallet 98,4 %, idet 3 elever reelt frafaldt.
En ekstra indsats er ligeledes foretaget indenfor fremmedsprogs-undervisningen, da vi her har oplevet en del elever, der helt mistede taget med utroligt ringe resultat til følge:
På B-niveauet i 2. fremmedsprog (som alle elever er tvunget til at fastholde på Rysensteen), blev eleverne ved begyndelsen af 1.g screenet med henblik på at give dem et tilbud i fremmedsprogsundervisningen, der tilgodeser den enkelte elevs niveau om ambition. Strategien har været, at det hold på laveste niveau havde færrest elever tilknyttet og elever på højeste niveau havde flest. Der har løbende været dialog med sproglærerne omkring den nye strukturs fordele og ulemper, ligesom at der i foråret er gennemført en spørgeskemaundersøgelse på de forskellige hold for at afdække elevernes tilfredshed. Undervejs er der på baggrund af faglige evalueringer og elevønsker sket justeringer af holdene. Evalueringerne fra såvel lærere som elever viser, at der er overvejende tilfredshed med denne struktur, der giver mere homogene hold. Strukturen ønskes bevaret så vidt det er muligt i de tilfælde, hvor ikke andre strategiske hensyn vejer tungere.
Resultatmål 3:
Opfølgning på Rysensteen Gymnasiums visions strategiske spor – relationer, medindflydelse og sundhed
Indikator:
Rysensteens vision og heraf udsondrede strategiske spor vil gennem fokusgruppernes samt ledelsens arbejde og i tæt samarbejde med eleverne følges op og videreudvikles.
Formål:
At sikre at Rysensteen Gymnasium fortsat er en udviklingsparat og visionær institution, der skaber rum for en faglig og almen dannende udfordring for nuværende og fremtidige elever samt et spændende og engageret læringsmiljø for skolen ansatte.
Handling:
Følgende indsatsområder vil i skoleåret 2010-11 have bevågenhed:
• Udvikling af rammerne for en netværksstrategi i samarbejde med Rysensteens bestyrelse, lærere og elever
• Udvikling af et katalog der opsamler elevers muligheder for demokratisk udvikling/ udvikling af citizenship i deres gymnasietid på Rysensteen Gymnasium – herunder de internationale perspektiver, som skolen fortsat udarbejder til fremme af globaliseringsforståelse samt international studiekompetence. Dette arbejde vil primært berøre elever der starter på Rysensteen fra 2011
• I forlængelse af ressourceregnskabets indførelse afdækkes elevers og lærernes tilfredshed med udviklingsmuligheder samt medinddragelse i samme
• Videreudvikling af skolens sundhedsstrategi
Status/effekt:
I august 2011 foreligger rammerne for en netværksstrategi for Rysensteen Gymnasium samt et katalog for udvikling af citizenship for elever på Rysensteen. Der er gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt lærere og elever, samt lavet en opfølgningsplan for resultateterne, og der fremlægges en redegørelse for foreløbige resultater af skolens sundhedsstrategi.
Afrapportering:
Netværksstrategi:
I samarbejde med firmaet Links har skolens bestyrelse sammen med skolens ledelse hver for sig afrapporteret deres netværk, hvilket har resulteret i et overblik over det samlede netværk man har i disse grupper på Rysensteen. Men dette værktøj vil skolens ledelse arbejde på at drage bestyrelsens adgang til netværk ind i specielt arbejdet med citizenshipprogrammet. Bestyrelsen har besluttet at arbejdet med en netværksstrategi begrænses til dette.
Relationer:
Citizenshipprogrammet er i sin helhed en forlængelse af Rysensteens strategiske spor om relationer. Inden indgangen til skoleåret 2011-12 forelå en samlet plan for årets citizenshipprogram, hvilket bl.a. rummer en indledende temadag om citizenship planlagt i samarbejde med Ræson og Clement Kjærsgaard.3.g-erne sidste AT-projekt inden eksamensprojektet bliver med temaet globalisering, og er planlagt i tæt samarbejde med SAXO-instituttet på KU. Formen for projektet er inspireret af ECLA (European College of Liberal Art) og er i diskuterende dialogform (sokratisk dialog), hvilket ligeledes er valgt for at stimulere en citizenshiptankegang. 2.g-erne skal i foråret 2012 alle deltage i et Model United Nation-simulationsspil, som styres af de elever fra Rysensteen, som har deltaget i internationale projekter. Og 1.g-erne er tildelt hver en partnerskole, og skal i skoleåret 2011-12 arbejde med det geografiske område, hvor partnerskolen ligger ligger samt samarbejde virtuelt med elever fra partnerskolen om et identitetsprojekt omhandlende menneskerettigheder mv. Citizenship-perspektiver skal i videst muligt omfang inddrages i fagene specielt i 1.g-klasserne.
Partnerskoler:
For 8 af de 10 klasser er der pr 25 august knyttet kontakter til partnerskoler (Kina, Singapore, Indien, Cairo, Tyrkiet, Madrid, New York og Argentina). Det arbejdes stadig på af finde kontakter i Canada og Island.
Medindflydelse:
Der er ved indgangen til skoleåret 2010/2011 udarbejdet et ”demokratiårshjul” for Rysensteen Gymnasium, der tydeliggør det formelle demokrati med en oversigt over rammerne for elevindflydelse. I demokratiårshjulet inddrages et nyt koncept for årgangenes demokratimoduler i nov./dec. i retning mod en diskussion og en høring af elevernes synspunkter med fokus på skolens vision. Demokratiårhjulet har dannet grundlag for struktureringen af elevinddragelse i diverse spørgsmål – mest tydeligt i relation til gennemførelsen af en ændret politik vedr. skriftligt fravær. Årshjulet har endvidere medvirket til at gøre oplæggene til klassens time klare. Senest er årshjulet blevet udvidet med et egentligt citizenshipprogram, der i efteråret 2011 er ved at finde en struktur for det videre arbejde.
Projekt Frivillig har været introduceret til alle elever på skolen og der har været afholdt vejledningsmøder i brug af portalen, der fungerer som et katalog over steder med mulighed for frivilligt arbejde. En del elever har arbejdet frivilligt i diverse organisationer og foreninger og endnu flere ønsker at gøre det i løbet af gymnasietiden. Elever fra Studierådet har været inddraget i at introducere Projekt Frivillig. Men da disse elever er blevet studenter, skal der i det kommende skoleår inddrages en ny gruppe elever i arbejdet med at introducere og følge op på projektet. For at inspirere til frivilligt arbejde er der indledt et samarbejde med MS, der bl.a. har besøgt Rysensteen som et led i ”Frokostuniversitetet”.
I skoleåret 2010/2011 er der udformet en IT og kommunikationspolitik for Rysensteen Gymnasium
Der er ligeledes udformet en alkoholpolitik for eleverne på skolen. Studiechefen deltager endvidere i arbejdet med at fastlægge og koordinere retningslinjer for alkoholbrug på de københavnske gymnasier.
Begge politikker tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag og er blevet til i forlængelse af input fra såvel lærere som elever.
Sundhedssporet:
Se ovenfor i forbindelse med fokusgruppearbejdet – herunder samarbejdet med KU, hvor der netop er udkommet en rapport: ”Unges syn på idræt, bevægelse og sundhed i gymnasieskolen” – en kvantitativ undersøgelse af Rysensteen Gymnasium. Samtidig er der nu nedsat et elevudvalg, som tilrettelægger sundhedstiltag på Rysensteen.
Resultatmål 4:
Opfølgning på indretning af lokaler i Hvide Kødby
Indikator:
Lokalerne er taget i brug
Formål:
Udvikling af et projektværksted for Rysensteens lærere og elever, som kan fremme ”det eksperimenterende læringslaboratorium” som Rysensteen ifølge kompetenceudviklingsprogrammet 2009-12 ønsker at udvikle sig til.
Handling:
I samarbejde med arkitektfirmaet JJW indrettes lokalerne i Hvide Kødby. Der etableres en daglig ledelsesstruktur, der bakker op om driften, og resultaterne af første halvårs brug af lokalerne opsamles og mulige ændringer for brugen af og indretning af lokalerne planlægges og danner baggrund for skoleåret 2011-12
Status/effekt:
”Projekt Hvide Kødby” er blevet en del af Rysensteen Gymnasium således at mulighederne for at udvikle det fagligt/didaktiske læringsrum udforskes. Indretningen af ”Det lærende laboratorium” i Hvide Kødby skal foregå indenfor en økonomisk ansvarlig ramme.
Afrapportering:
Der er indgået en lejekontrakt med KEJD, og en tilfredsstillende justering af denne er forhandlet på plads.
Byggeprojektet er gennemført i perioden januar til marts 2011. Projektet blev vanskeliggjort af massive skjulte fejl og mangler ved bygningen, som gjorde byggestyringen vanskelig. Der er løbende forhandlet med KEJD om betaling for fejl og mangler, og dette er lykkedes i et tilfredsstillende omfang, således at KEJD har betalt ca. 900.000 kr. for disse.
Den endelige dekort i huslejen for kendte fejl og mangler samt for den fælles del af brandmeldeanlægget er endnu ikke forhandlet færdig, og der mangler derfor også en kontrakt med Sprogcenteret om drift af fælles installationer, men principperne er aftalt.
Der er afleveret et fejlfrit projekt med kendte fremtidige udgifter, som ikke overstiger det budgetterede.
Faglig/didaktisk anvendelse af Det lærende laboratorium:
Bygningen blev p.gr.a. ovennævnte udfordringer først taget i anvendelse medio marts, hvorfor de fleste af årets projekter i realiteten allerede var afviklet. Dog nåede vi at indhøste flg. erfaringer:
I maj afvikledes det første store samlede AT-projekt i Det lærende laboratorium. Projektet omhandlede samtlige 1.g-klasser, og alle lokalerne – specielt Atelieret – blev udnyttet maksimalt. Der var således 270 elever og 9 lærere tilstede i de tre dage projektet varede, og evalueringen at lokalerne var fra både lærere og elever meget stor tilfredshed. Herved oplevede vi for første gang, hvordan undervisning, vejledning og gruppearbejde kan foregå i fællesskab mellem en hel årgang, hvilket skaber mulighed for sidemandsoplæring lærerne imellem samt stimulation studieretningselever imellem. Der kan i fremtiden skabes mulighed for gruppering af elever også på tværs af klasser med de nye bygningsmæssige forhold.
De nye lokaler på Flæsketorvet har også gjort det muligt at omlægge de skriftlige årsprøver til skriveværksteder , hvor lærerne er tilstede og anvender en del af rettereduktionen til vejledning. Alle 1g klasser har afviklet to skriftlige årsprøver som skriveværksteder og hver af 2g klasserne har afviklet en omlagt årsprøve som skriveværksted.
I skoleåret 2011-12 er har vi skemalagt al det ”traditionelle” AT i Hvide Kødby, men også planlagt et alternativt AT-projekt for 3.g-klasserne i samarbejde med SAXO-instituttet på Københavns Universitet. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har de lokalemæssige muligheder i Hvide Kødby. I foråret planlægger vi afholdelse af MUN (Model United Nation) som årgangsprojekt for 2.g-klasserne i lokalerne på Flæsketorvet.
Overordnet er der meget stor tilfredshed med de fysiske rammer i Hvide Kødby. Først og fremmest er det nemt at anvende CL i undervisningen, gruppearbejde foregår under stimulerende forhold, biografen benyttes flittigt, og NV-undervisningen foregår nu i rammerne på 3.sal for alle 10 1.g-klasser. Dog mangler der oplagt bedre science-forhold til dette formål.
Resultatmål 5:
Styrkelse af såvel leadership som management på Rysensteen Gymnasium
Indikator:
Gennem skoleåret 2010-11 gennemføres en analyse af ledelsesbehovet for Rysensteen Gymnasium i relation til en styrkelse af administrationen, der skal kunne imødekomme de øgede bureaukratiske krav udefra. Styrkelse af administrationen skal også ses i lyset af Rysensteens øgede størrelse. Analysen skal udmunde i en gennemført plan for ledelseskonstruktionen samt ansættelse af ny/nye medarbejdere. Projektet rummer ligeledes mulig indgåelse i administrative fællesskaber
Formål:
At skabe en robust administration og ledelse for Rysensteen Gymnasium som en selvstændig institution.
Handling:
På ledelsesmøder gennem efteråret 2010 vil nye ledelses- og administrationskonstruktioner forsøges afdækket for at fremkalde effektive løsninger for en nye ledelseskonstruktion. Ledelsen vil ligeledes afdække behovet for administrativ sikkerhed samt robusthed i organisationen. I løbet af foråret 2011 vil der ansættes efter behov samt indgås eventuelle aftaler med administrative fællesskaber.
St
Status/effekt:
August 2011 er der etableret en ny ledelse på Rysensteen Gymnasium og administrative og strategiske forretningsgange er gennemgået og styrkede.
Afrapportering:
I skoleåret 2010-11 afholdt ledelsen to heldagsseminarer hvor temaet var udarbejdelse af en ny ledelsesstruktur for den fremtidige ledelsesopgave på Rysensteen. Seminarerne resulterede i såvel en opgavefordeling i forhold til den afdækkede ledelsesopgave samt et stillingsopslag til en ny økonomi- og administrationschef. I samarbejde med Mercuri Urval gennemførtes en ansættelsesprocedure i maj/juni 2011 med ansættelse af en ny chef pr. 1. august som resultat.
Ledelsesstrukturen er ændret, så den nye Økonomi- og administrationschef er fungerende souschef, og resten af ledelsesgruppen består nu af en pædagogisk udviklingschef (som tidligere) , en studiechef med flere ansvarsområder end tidligere samt en kvalitetschef (en stilling der rummer en ny konstellation af opgaver indenfor såvel timestyring og –planlægning samt kvalitetssikring) Derudover er der i ledelsen en kommunikationsleder. Ud over den nyansatte Økonomi- og administrationschef består ledelsen af den samme personkreds som tidligere. Det er i opgavefordelingen ligeledes klarlagt, hvor samarbejdsfladerne er de enkelte ressort-chefer imellem. Arbejdet indenfor disse overlap forventes at finde sted løbende og individuelt, hvorfor de ugentlige ledelsesmøder i højere grad skal omhandle overordnede temaer. Samtidig er det den nye Økonomi- og administrationschefs opgave at gennemgå de anvendte administrative forretningsgange og i samarbejde med rektor at justere samt effektivisere disse, hvor der findes anledning til dette.
Der er indgået en aftale om et administrativt fællesskab med KVUC om
Lønadministration, og det er aftalt med KMD, at samarbejdet etableres d. 1. oktober 2011.
Det har gennem skoleåret været drøftet løbende at iværksætte et formelt
pædagogiske IT-samarbejde med Ørestad Gymnasium. Foreløbig er projektet udsat bl.a. fordi den teknologiske udvikling flere gange har ændret forudsætningerne. Der er stadig et samarbejde de to institutioner imellem, men det er ikke reelt klarlagt, om Rysensteen vil have enten økonomisk eller sikkerhedsmæssig understøttelse ved indgåelse i et administrativt fællesskab om IT med Ørestad. Samarbejdet fortsætter i skoleåret 2011-12 ligesom sonderinger om et reelt administrativt fællesskab fortsætter.
Resultatløn
Det maximale beløb der kan udbetales i resultatløn er på 120.000 kr. Resultatlønnen udbetales i september måned 2011
Resultatvurdering og evaluering
Der vil i kontraktperioden være løbende dialog imellem rektor og bestyrelsesformand om status for målopfyldelsen.
Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport, der beskriver realiseringen af de angivne mål i kontrakten. I rapporten beskriver rektor i hvilken udstrækning kontraktens mål er opfyldt. På baggrund af rapporten og efter bestyrelsesformandens/formandskabets dialog med rektor beslutter bestyrelsesformanden/formandskabet, i hvilken grad der er sket målopfyldelse af kontrakten. Graden af målopfyldelse svarer til udbeta-lingsprocenten.
Ved fratræden i kontraktsperioden vurderer bestyrelsesformanden/formandskabet efter indstilling fra rektor i hvilken udstrækning, at målene er opnået eller ville kunne opnås med henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer bestyrelsesformanden/formandskabet ved periodens udløb resultatkontraktens opfyldelsesgrad.
Kontraktændringer
Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået og når parterne er enige herom. Begge parter kan tage initiativ til en genforhandling/justering af kontrakten.
Ændring af resultatlønskontrakten kan f.eks. blive aktuel, hvis grundlaget for de resultat-mål, der er sat op for rektor, ændres som følge af, at bestyrelsen beslutter at prioritere andre indsatsområder højere eller på grund af udefrakommende omstændigheder.
Udmøntning af resultatlønskontrakt kr.
København, september 2011
På bestyrelsens vegne,
Formand Bjarne Lundager Jensen
Rektor Gitte Harding Transbøl