Rektors resultatlønskontrakt 2009/10

Resultatlønskontrakt for rektor Gitte Harding Transbøl
Skoleåret 2009/10

Formål med kontrakten

Følgende resultatlønskontrakt skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Rysensteen Gymnasi¬ums strategi og opgavevaretagelse samt understøtte rektors arbejde for at opnå de opstil¬lede mål for skoleåret 2009/10 for Rysensteen Gymnasium.

Parter og gyldighedsperiode

Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Rysensteen Gymnasium ved formand Bjarne Lundager Jensen og rektor Gitte Harding Transbøl. Kontrakten er gældende i perioden fra 1. august 2009 – 31. juli 2010.

Resultatmål 1:

Studieparathed - obligatorisk indsatsområde

Indikator 1: I skoleåret 2009/10 skal 95 % af 3.g-årgangen bestå
studentereksamen
Formål: Så mange elever som muligt gennemfører deres
studentereksamen
Handling: Gennem koordineret løbende opfølgning af elevernes faglige præstation samt deres fremmøde bakkes de elever, der har brug for nødvendig støtte for gennemførelsen af gymnasiet op med teamlærersamtaler, studievejledningssamtaler eller samtaler med ledelsen. Samtidig henvises de elever, der trods indsatsen ikke er i stand til at indfri studieordningskravene , til andre ungdomsuddannelsestilbud.
Status/effekt: Målet er fastholdt fra sidste skoleår. De 95 % er sat som mål for at kombinere effekten af såvel en god økonomi for Rysensteen samt tydeliggørelse af krav om studieadfærd for eleverne. En høj grad af eleverne skal have en kompetencegivende uddannelse med mulighed for en videregående uddannelse, men det skal afpasses en fastholdelse af skolens faglige profil, hvorfor et mindre frafald accepteres

Indikator 2: Rysensteens elever udtrykker elevtilfredshed og har mulighed for medindflydelse
Formål: At Rysensteens elever trives og oplever medindflydelse
Handling: Rysensteens elever opfordres løbende til at deltage i skolens demokratiske organisation og til at udvikle alternative medindflydelsesformer
Status/effekt:
Resultat af den årlige spørgeundersøgelse for eleverne viser at 75 % af eleverne giver udtryk for at være tilfredse eller meget tilfredse med at være elever på Rysensteen Gymnasium. Øget elevtilfredshed giver øget grad af gennemførelse, og elever der deltager i organisationen og tager medansvar er med til at underbygge Rysensteens strategi

Resultatmål 2:

Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering –supplerende obligatorisk indsatsområde

Indikator: Kompetenceprogrammet 2009-2012 udrulles i første fase med igangsatte pilotprojekter både indenfor undervisningen og i tilknytning til undervisningen.
Formål: En større del af Rysensteen Gymnasiums lærere inddrages i en fælles organisatorisk kompetenceudvikling med en laboratorisk/afprøvende tilgang til pædagogisk udvikling
Handling: Kompetenceudviklingsprogrammet 2009-2012 igangsættes. Målene for 1. år er: Fokusgrupperne nedsættes, en styregruppestruktur sikres, samarbejdet med ekstern konsulent igangsættes og kontakten fastholdes, midler til projektet søges gennem forskellige fonde/puljer, transparent oplysning om arbejdet i fokusgrupper etableres, april/maj har alle fokusgrupper produceret mindst et pilotprojekt, som enten er igangsat eller planlagt til igangsættelse august 2010.
Status/effekt:
Milepæl: Gennem en kort afrapportering august 2010 verificeres oven- nævnte aktivitet. Effekten er, at der gennem arbejdet med kompetenceudviklingsprojektet sker en didaktisk udvikling af lærerne, som afspejles i undervisningen på Rysensteen


De valgfri indsatsområder er begge institutionsbestemte indsatsområder:

Resultatmål 3:

De strategiske spor ”Relationer” samt ”Sundhed og livsstil”
Indikator: Det strategiske spor ”relationer” udvides såvel nationalt som internationalt
Formål: I tæt sammenhæng med kompetenceudviklingsprogrammet knyttes kontakter til nationale forskningsinstitutioner og erhvervsliv samt til internationale pædagogiske institutioner eller organisationer til inspiration for udviklingen frem mod Rysensteen ”som et didaktisk kraftcenter i Danmark”
Handling: Forskningsinstitutioner KU og RUC kontaktes, nøglepersoner indkaldes til møder og samarbejdsaftaler udfærdiges. Dette skal ske i tæt samarbejde med de relevante fokusgruppers lærere. Erhvervslivet søges ligeledes inddraget og kontaktpersoner registreres. Internationale kontakter fra tidligere kompetenceudviklingsprogram fastholdes og faste aftaler indgås.
Status/effekt:
Det prioriteres at der opnås få men faste kontakter til KU og RUC, som kan understøtte kompetenceudviklingsarbejdet på Rysensteen. Derudover skal Rysensteens netværk til omverdenen styrkes,- bl.a. i relation til Vesterbros lokalmiljø (herunder problematikken omkring narkomaner indenfor skolens område)

Resultatmål 4:

Bygningsmasse – økonomisk overtagelse af egne lokaler samt projektering af bygningsmassens udvidelse
Indikatorer 1:Egne bygninger er overtaget på fornuftige vilkår, herunder at
finansiering er på plads.
Indikator 2: Der fremlægges en projektering for udvidelse af skolens
bygningsmasse til beslutning i skolens bestyrelse
Formål: Rysensteen Gymnasium sikres en stabil økonomi ved
overtagelse af den nuværende bygningsmasse og den
økonomiske konsekvens af en yderligere huslejeforpligtelse ved
leje af mere bygningsmasse er undersøgt til bunds og fremlagt
til mulig godkendelse i bestyrelsen
Handling: Der indhentes favorable kreditforeningslån – og der udarbejdes
en fremtidigt budget, der viser de økonomiske konsekvenser
ved leje af mere bygningsmasse. Konkret forslag fremlægges
Status/effekt:Processen omkring bygningsoverdragelsen er gennemskuelig.
Bestyrelsen føler sig velorienteret omkring betingelser og
økonomiske konsekvenser og skolen sikres en god økonomi

Resultatmål 5:

Styrkelse af administrationen med effektivitet for øje
Indikator: Rysensteens administrative systemer effektiviseres og
opgaveløsningen sikres med blik for fremtidige krav
Formål: At imødegå de stigende administrative krav i forbindelse med
selveje, ekspansion og kvalitetssikring
Handling: Der iværksættes en analyse af administrationens effektivitet, og der træffes efterfølgende foranstaltninger til udvikling i forhold til resultatet af analysen. Det sikres samtidig at ledelsen støttes i sin forberedelse af bestyrelsesarbejdet.
Status/effekt: Den gennemførte analyse drøftes med bestyrelsesformanden sammen med konkrete planer for administrationsudvikling. Det sker med en langsigtet styrkelse af administrationen på Rysensteen.
Resultatløn
Det maximale beløb der kan udbetales i resultatløn er på 110.000 kr.
Resultatlønnen udbetales i september måned 2010
Resultatvurdering og evaluering
Der vil i kontraktperioden være løbende dialog imellem rektor og bestyrelsesformand om status for målopfyldelsen.
Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport, der beskriver realiseringen af de an¬givne mål i kontrakten. I rapporten beskriver rektor i hvilken udstrækning kontraktens mål er opfyldt. På baggrund af rapporten og efter bestyrelsesformandens/formandskabets dialog med rektor beslutter bestyrelsesformanden/formandskabet, i hvilken grad der er sket målopfyldelse af kontrakten. Graden af målopfyldelse svarer til udbeta¬lingsprocenten.
Ved fratræden i kontraktsperioden vurderer bestyrelsesformanden/ formandskabet efter indstilling fra rek¬tor i hvilken udstrækning, at målene er opnået eller ville kunne opnås med henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer bestyrelsesformanden/formandskabet ved perio¬dens udløb re¬sultatkontraktens opfyldelsesgrad.
Kontraktændringer
Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået og når parterne er enige herom. Begge parter kan tage initiativ til en genforhandling/justering af kontrakten.
Ændring af resultatlønskontrakten kan f.eks. blive aktuel, hvis grundlaget for de resultat¬mål, der er sat op for rektor, ændres som følge af, at bestyrelsen beslutter at prioritere andre indsatsområder højere eller på grund af udefrakommende omstændigheder.

København, oktober 2009


På bestyrelsens vegne

Formand Ingo Østerskov
Rektor Gitte Harding Transbøl

Rysensteen Gymnasium | Tietgensgade 74 | 1704 København V | Tel: 33 2443 11 | E-mail: mail@rysensteen.dk