Rektors resultatlønskontrakt 2007/08
Resultatlønskontraktens gennemførelse for
rektor Gitte Harding Transbøl
August 2008
Formål med kontrakten
Følgende resultatlønskontrakt skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Rysensteen Gymnasi¬ums opgavevaretagelse samt understøtte rektors arbejde for at opnå de opstil¬lede mål for skoleåret 2007/08 for Rysensteen Gymnasium].
Parter og gyldighedsperiode
Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Rysensteen Gymnasium ved formand Ingo Østerskov og rektor Gitte Harding Transbøl. Kontrakten er gældende i perioden fra 1. august 2007 31. juli 2008.
Resultatmål
Det obligatoriske indsatsområde er studieparathed. (20 %)
Indikator for dette indsatsområde er:
I skoleåret 2007/08 skal 95 % af 3.g-årgangen bestå studentereksamen.
Resultat:
98,2 % af 3.g-årgangen bestod studentereksamen sommeren 2008.
166 elever var registreret ved status for tilskud 5. september 2007. 163 blev studenter OBS. Én blev syg under skriftlig eksamen og gennemførte i august kan ikke dumpe. Én har p.gr.a. kronisk sygdom ikke kunnet have idræt og har valgt at tage det alternative C-fag her i efteråret hun kan ikke dumpe.
Skolen vil have særligt fokus på karakterudviklingen, herunder at implementeringen af den nye karakterskala som et minimum fastholder skolens position i den bedste halvdel af landets gymnasier i relation til studentereksamensgennemsnit.
Resultat:
Tilsammen har de 7 klasser et gennemsnit på 7,66 (dette er inkl. de to elever, som mangler et eller to fag)
Dette svarer til 8,8 på 13-skalaen.
Rysensteens gennemsnit sidste år var: mat stx: 8,5( 7,1 på 7-skalaen)- spr stx: 8,6(7,3 på 7-skalaen)
Der er altså en stigning fra 8,55 sidste år til 8,8 i år omregnet til gammel skala..
Klasserne fordeler sig således:
3.a: 7,18 (8,5-8,6)
3.b: 7,35 (8,6)
3.c: 8,29 (9,0-9,1)
3.w: 7,52 (8,7)
3.x: 7,72 (8,8)
3.y: 7,37 (8,6)
3.z: 7,79 (8,8)
Parenteserne er omregnet til 13-skalaen.
Landsresultatet er endnu ikke opgjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.
De valgfri indsatsområder er:
En stærk og udviklingsorienteret institution, herunder:
III: Initiativer, der synliggør institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker institutionens rolle i forhold til det omkringliggende samfund.
IV: Initiativer, der sikrer målrettet kompetence- og organisationsudvikling, herunder lærerkvalificering
Dette sker gennem:
1.Implementering af en vision for Rysensteen Gymnasium med igangsættelse af initiativer, der gennem konkrete tiltag lever op til retningsanvisninger for overskrifterne Viden, Læring, Demokrati og Fællesskab 20 %
Resultat:
I efteråret 2007 gennemførtes en visionsproces, hvor såvel elever, lærere, ledelse som bestyrelse deltog. Processen blev styret i samarbejde med Public Futures og er beskrevet indgående på skolens hjemmeside.
Visionen udmøntedes i tre strategiske spor:
A. Bevægelse og sundhed
B. Relationer
C. Medindflydelse
A1 Den fysiske bevægelse
• Der er indgået en aftale med DGI-byen om at elever, lærere og øvrige ansatte på Rysensteen Gymnasium kan træne dagligt mellem 8.15 og 15.30. Morgensvømning kl. 6.30 er ligeledes et tilbud alle hverdage.
• Skemaet er lagt, så alle klasser har et modul hver uge til træning
• Idrætslærerne gennemfører en introduktion til træningsfaciliteterne for alle elever og de lærere der ønsker, og udleverer et konkret træningsprogram. Samtidig har idrætslærerne ændret på forløbet i idrætsundervisningen, så fokus på motion inddrages gennem f.eks. test, kostovervejelser mm.
• Elevernes tilbydes nye idrætsaktiviteter udenfor skoletid for eleverne (morgensvømningshold, løbetræning) ud over den frivillige idræt om fredagen, som i udbud varieres yderligere
• Der er indledt et samarbejde med IFI Institut for Idræt 2 specialestuderende analyserer baggrunden for igangsættelsen af sundhedsprojektet. Et speciale, der færdiggøres i december 2008
• Professor på IFI holder oplæg for lærerne på årets første PR-møde om at træne sammen med elever, og om at bruge sundhed og bevægelse i undervisningen. Der er planlagt en halv kursusdag for lærerne i november 2008, hvor motion og læring er tema
A2. Den mentale bevægelse
• PUK(Pædagogisk udvikling og koordinering) har sat et pilotprojekt om læringstrategier/læringsstile i gang, bl.a. med orientering mod en kreativ læringstilgang.
B. Relationer
• Projekt ”Ud-af-huset” beskrevet under punkt 2 i resultatlønskontrakten beskriver mange af de tiltag, der er igangsat under dette strategiske spor. Eksempelvis er rammerne for styrkelse af et internationalt netværk drøftet. Kontakterne, der knyttes som resultat af kompetenceudviklingsprogrammet skal kunne bruges til udveksling for elever. Styrkelsen af samarbejdet med universiteter er styrket gennem bl.a. gennem sprogprojektet for tre 3.g-klasser (se nedenfor)
• Mange af konsekvenserne fra MedarbejderUdviklingsSamtalerne under punkt 4 en udløber af dette spor.(se nedenstående)
• En mentorordning for både elever og lærere har været på ønskelisten. Som en start er nu planlagt en mentorordning for alle 1.g-elever. 2. og 3.g-elever har meldt sig, studierådet har bestemt rammerne for samtalerne, og der er afsat moduler til kommunikationen. LS er tovholder. 2008/09 udvides projektet til også at omhandle 3.g-elever og de lærere, der ønsker.
C. Medindflydelse
Der er i skoleåret skabt enighed om stiftelse af en MedarbejderIndflydelsesOrganisation, der rummer såvel lærere som elever. MIO har sit første møde 28. august, og årets arbejdsopgaver er aftalt til gennemførelse af både en APV(Arbejdspladsvurdering) og en UMV(undervisningsmiljøvurdering). Rysensteen Gymnasium er foregangsskole for en konstruktion, hvor også eleverne er en del af MIO.
Der er nedsat flere adhoc-grupper i organisationen, som forventes udviklet løbende gennem skoleåret 2008/09 i et forsøg på an inddrage flere medarbejdere og elever i beslutningsprocesserne se under punkt 4
2. Initiativer, der sikrer en styrkelse af kreativ og udadrettet faglighed igangsætning af et udadrettet pædagogisk program, der stimulerer lærere og elever til at møde ny viden udenfor skolen eller at trække ny viden til skolen. Verifikationsgrundlaget er et fast kommissorium samt en påviselig aktivitet
Resultat:
”Ud-af-huset”-kommissoriet se vedlagte. Et stort anlagt projekt, som også rummer en databank for initiativer. PUK er tovholder på projektet. Kommissoriets endelige form vedtages i PR d. 2. september. Har været behandlet i Helhedsforum og behandles i PUK 25. august. Kommissoriet forventes at udvikles løbende, da det er meget omfattende bl.a. indgår store dele af arbejdstidsaftalen som grundlag for timetildelinger til projektet.
- Projektet er igangsat med enkelte pilotprojekter f.eks. har naturgeografi samlet alle 1.g-hold til en tur til Møn, for at benytte det nye og biologi har været i Foulum. Begge projekter i foråret 2008.
3. Initiativer, der styrker lærernes kompetenceudvikling herunder gennemførelse af Kompetenceudviklingsprogrammet for dele af skolens lærere i skoleåret 2007/08 og projektering af de øvrige læreres rejseplaner for skoleåret 2008/09.
Resultat:
Destination New York 13 lærere efterfølgende har været afholdt et møde med alle lærere, hvor gruppen fortalte om besøget afrapportering på hjemmesiden. Etablering af et lærerteam i en af globaliseringsklasserne (1.w), som arbejder hen imod en studierejse til NY på besøg på Beacon High (evt. udveksling). Alle lærere deltog også i en læringskonference AERA American Educationel Reasearch Association, med repræsentanter fra hele verden.
Destination Skandinavien: 13 lærere rejser uge 37 til Oslo og Helsinki med både skolebesøg og departementsbesøg
Destination Tyskland: 5 lærere rejser til Dortmund i uge 38
Destination Scotland: 6 lærere programmet er under udarbejdelse uge 14 2009?
Destination Japan: 6-9 lærere er i gang med at udarbejde program uge 14 eller 16 2009
Hermed er ca. 47 lærere inddraget i kompetenceudviklingsprojektet ud af 51 mulige. Ganske enkelte ønsker ikke at deltage. Sygdom eller barsel er hovedbegrundelserne. Der er ansat 4 nye årsvikarer i år, som også vil få tilbud om at deltage.
4. Initiativer, der styrker kompetenceudvikling/læringstilvæksten både af hele lærerkollegiet som organisation, af faggrupperne, af de enkelte lærerteam, af tværfakultære lærergrupper og af den enkelte lærer. Verifikationsgrundlaget er gennemførelse af MUS med samtlige lærere og en redegørelse for, hvilke initiativer, der efterfølgende er sat i gang vedrørende kompetenceudvikling.
Resultat:
Alle lærere har været igennem en MUS 4 måtte udsættes og er berammet til august (snart gennemført). GT har overværet undervisning i et modul hos samtlige lærere inden samtalen. Alle samtaler er fulgt op med et referat, som alle lærere har godkendt. En kopi ligger i personalemappen. Flg. initiativer er igangsat:
Kompetenceudvikling/Efteruddannelse:
Matematiklærerne har alle fået en lille ASUS-computer, og al CAS-undervisning foregår nu med TI-interactive. Studiekredse har været afviklet. Der skal fortsat arbejdes med dette felt i matematikgruppen. GT har afholdt faggruppemøde med matematiklærerne, hvor strategien for efteruddannelsesforløbet er lagt
Sciencelærere har afholdt studiekreds for at booste logger-pro dataopsamling i sciencefagene. Derudover afgav mange sciencelærere ønske om at deltage i efteruddannelse gennem DASG (Danske Science Gymnasier) Der er derfor afsat ekstra timer til dette skoleåret 2008/09. Ni lærere deltager
Der er udnævnt en fagansvarlig for kurset Naturvidenskabeligt grundforløb. Indsatsen er blevet yderligere koordineret temaet vand fastholdes endnu et år. Men i løbet af skoleåret 2008/09 forventes planlagt en ny tilgang til NV, hvor temaet ”klima” vil styrkes.
AT-progressionen og indsatser omkring læringsstrategier er sat i fokus for skoleåret 2008/09. PUK planlægger pædagogisk dag d. 7/10-08 om temaet, og Klaus Olsen følger en klasses AT-undervisning og samler erfaringer op til forbedringer. Mange lærere har stort behov for mere viden om videnskabsmetodiske tilgange. Såvel individuelle kurser som fagkurser tildeles. PUK koordinerer.
Danskgruppen er tildelt en studiekreds, hvor gennemførelse af fagets bekendtgørelse drøftes. Stor frustration over kravene. Et varmt ønske om tættere samarbejde med Københavns Universitet specielt hvad angår den sproglige dimension, har resulteret i en projektering af at tre 3.g-klasser og deres dansklærere modtager undervisning på KU hver torsdag i 2 moduler gennem en måned i efteråret.
Rysensteen har i samarbejde med 3 andre gymnasiale institutioner fået 340.000 kr. af SCKK til teamudvikling. Der deltager to klasseteam samt PRs formandskab. Indholdet videregives til det øvrige lærerkollegium ved en pædagogisk dag i 2 semester af skoleåret 2008/09
Kursusledelsen af pædagogikumkandidaterne skal strømlines. Der er etableret et tæt samarbejde mellem personaleledelsen (Pernille Holm) og kursuslederne (AM og TH). PH og AM deltager i kursus for vejledere september 2008, der planlægges faste møder mellem de tre og PUK tilsikrer, at den pædagogiske udvikling i pædagogikumuddannelsen inddrages i de pædagogiske dage for alle skolens lærere.
La er tildelt en master i globalisering og integration på Syddansk Universitet. La underviser i engelsk og religion, og det er aftalt, at begge faggrupper løbende får opdatering fra uddannelsen.
Organisatoriske konsekvenser:
Der er gennem MUS-afviklingen udtrykt ønske fra mange medarbejdere, om at deltage mere i organisatoriske beslutningsprocesser og udvikling- og planlægningsprocesser. Men mange orker ikke at sidde i de meget tunge udvalg PUK og SKAD. Det er derfor besluttet at disse nedsætter ad-hoc-udvalg til special-opgaver, som man kan melde sig til efter interesse.
PUK nedsatte en gruppe, der har konstrueret forslag til kommissorium for ”Ud-af-huset”-aktiviteter”.
SKAD nedsatte ”Grønt udvalg”, som har indsamlet forslag til energibesparende og resurse er tildelt timer, og en strategi for arbejdet er aftalt
Skolens samlede organisation står således overfor ændringer. Det er planlagt således, at der er afsat timer til nedsættelse af diverse adhoc-grupper med ”special-opgaver”. Den fremtidige struktur vil blive underkastet en analyse og forventningsmæssigt danne baggrund for en ny organisationsbeskrivelse.
Kvalitetssikring kompetenceudvikling gennem evaluering:
Som en konsekvens af skolens kvalitetskultur, har kvalitetsgruppen også i skoleåret 2007/08 gennemført en evaluering denne gang med fokus på et helt reformgennemløn. En spørgeskemaundersøgelse i samtlige 3.g-klasser og blandt alle lærere blev gennemført, og resultatet drøftet på et PR-møde. Drøftelserne medfører naturligt såvel medindflydelse som kompetenceudvikling, da der på baggrund af såvel undersøgelsens resultater som tolkningerne af samme er blevet korrigeret på:
- timefordelingen over de tre gymnasieår,
- elevtidstildeling til fagene,
- AT-progressionen, videnskabsteoridelen nytænkes, og temaet ”Kroppen i tykt og tyndt” bruges af alle 1.g-klasser
- AP- og NV-forløb (specielt latindelen, som er meget tung at gennemføre for lærerne)
- Retorik-delen videreudvikles dækker i 2008/09 også 3.g-eleverne
- eksamensplanlægning.
Evalueringen afstedkom en ny teamlærerstruktur. Alle klasser har to teamlærere og ingen lærer deltager i mere end et team.
De anførte indsatsområder vægter lige meget i den samlede resultatvurdering.
Resultatløn
Det maximale beløb der kan udbetales i resultatløn er på 110.000 kr.
Resultatlønnen udbetales i september måned 2008
Resultatvurdering og evaluering
Der vil i kontraktperioden være løbende dialog imellem rektor og bestyrelsesformand om status for målopfyldelsen.
Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport, der beskriver realiseringen af de an-givne mål i kontrakten. I rapporten beskriver rektor i hvilken udstrækning kontraktens mål er opfyldt. På baggrund af rapporten og efter bestyrelsesformandens/formandskabets dialog med rektor beslutter bestyrelsesformanden/formandskabet, i hvilken grad der er sket målopfyldelse af kontrakten. Graden af målopfyldelse svarer til udbeta-lingsprocenten.
Ved fratræden i kontraktsperioden vurderer bestyrelsesformanden/formandskabet efter indstilling fra rektor i hvilken udstrækning, at målene er opnået eller ville kunne opnås med henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer bestyrelsesformanden/formandskabet ved periodens udløb resultatkontraktens opfyldelsesgrad.
Kontraktændringer
Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået og når parterne er enige herom. Begge parter kan tage initiativ til en genforhandling/justering af kontrakten.
Ændring af resultatlønskontrakten kan f.eks. blive aktuel, hvis grundlaget for de resultat-mål, der er sat op for rektor, ændres som følge af, at bestyrelsen beslutter at prioritere andre indsatsområder højere eller på grund af udefrakommende omstændigheder.
København d. 5. februar 2008
På bestyrelsens vegne
Formand Ingo Østerskov
Rektor Gitte Harding Transbøl


