Rapport fra kompetenceudviklingsrejsen til Dortmund og Bonn, efteråret 2008
Deltagende lærere fra Rysensteen Gymnasium: Torben Hansen, Michael Bang, Jonna Sand, Jacques Hermann og Dorthe Rasmussen Kjær.
Besøget varede fra den 14. september til den 17. september 2008.
Dortmund ligger i det tidligere Vesttyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen, nærmere bestemt i Ruhr-området. Tidligere var området præget af industri, men efterhånden som minerne afvikles, ændres området og i dag er Dortmund bedst kendt for sit fodboldhold, Borrusia Dortmund og det nye stadion, Iduna Park. Trods den tunge industri, er området omkring Dortmund utroligt grønt og det er imponerende som byen er blevet genopbygget og har rejst sig efter den blev totalt ødelagt under 2. Verdenskrig.
Byen er meget opdelt og består nærmere af mindre byer, der er slået sammen til en. Byen er relativ fattig i forhold til f.eks. Bonn, og de fleste indbyggere tilhører arbejder- og den lave middelklasse. Fordi byen selv skal sørge for vedligeholdelse af skolerne, betyder det, at mange er slidte og gammeldags. Skolen har slet ikke de elektroniske hjælpemidler, som Rysensteen og der eksisterer kun et enkelt lokale med fremviser. Lærerne har dog computere i et lokale, de kan bruge til forberedelse. Derudover er der mødelokaler til forældresamtaler, lærermøder og så har skolen et ”mæglingsrum”, som led i en antimobnings-kampagne.
Søndag aften efter ankomsten og indkvarteringen spiste vi middag med Detleff von Elβenau, som sammen med Jacques har stået for udvekslingen mellem tyske og danske elever på Rysensteen og elever fra Hamm/Dortmund. Kontakten har eksisteret i mere end 20 år, og der var en del gode minder, som blev delt med os alle.
De efterfølgende dage bestod af skolebesøg og små kulturelle indslag.
Besøg på Heinrich Heine Gymnasium, Dortmund
Vores besøg i det tyske skolesystem var på mange måder en øjenåbner som gav anledning til refleksion på flere punkter. Vi startede vores odysse på en skole som rummede klasser fra grundskole, til hvad der stort set svarer til vores gymnasium. Generelt var de fysiske rammer dårligere end vores. F.eks. var et toilet permanent aflåst fordi det var gået i stykker, og man havde ikke råd til at få det repareret dette år! De mange elever havde ikke noget egentligt fællesrum, kun en tom aula, uden stole og borde, hvor de ikke måtte opholde sig støjende.
Besøget startede med en samtale med en af skolens administratorer, som fortalte om undervisningssystemet i almindelighed derefter om skolen. Det der kaldes 11. trin er indføringsfasen, herefter følger trin 12 og 13 som er selve kvalifikationsfasen som skal føre til Abiturprufung ( Til videregående uddannelser – se vedhæftede oversigt). Eleverne skal fx. på trin 11vælge 10 fag pr. semester. De bliver løbende, faktisk ugentligt, testet gennem prøver som udløser point. Hvis de ikke får nok point, kan de ikke rykke op på næste trin. Faktisk kan man blive nødt til at forlade skole, hvis man ikke består disse tests med nok point.
Herefter delte vi os op i hold og overværede selve lektionerne i forskellige hold. I tyskland vælger eleverne sig ind på forskellige hold efter fag og niveau. Her så vi flere forskellige læringsstile: Nogle traditionelle andre mere løsslupne. Stort set adskilte den måde vore tyske kolleger underviser på, sig ikke fra vores. Måske kan man sige at udstyrsmæssigt (Bøger og kort), er vi nok bedre stillet.
At pointgivningen lå eleverne på sinde kunne man fornemme på de til tider meget konkrete forespørgsler til læreren om, hvad man ville have fået, hvis man havde skrevet sådan eller
sådan i en opgave, eller hvilke(t) ordvalg (i en given sammenhæng) der ville give den højeste karakter…
Det kunne konstateres, at elevers private snakken i timerne (ikke modulerne!) var om ikke ukendt så dog væsentligt mere beskeden på de tyske hold. Det gav mulighed for en lettere kommunikation af fagstoffet; men også mere ro til de elever, der sov(!).
Herefter gik vi tilbage og havde en samtale med 2 faglærere. De brændte for deres job, men man fornemmede at de resurser man har i det tyske undervisningssystem er
Besøg på Lehrerseminar
Vores 2. skolebesøg var på et lærerseminarium/Universitet. Vi mødte lederen, Dr. Peter Lücke (Seminarleiter des Seminars für das Lehramt an Gymnasien und Gesamtschulen) og 2 lærerstuderende som fortalte om de udfordringer og glæder der kan være i en lærerstilling. De lærerstuderende læser i 5 år og har hertil 2 års praktik. Vore lærerstuderende var begge i praktikperioden. Noget af det der skinnede igennem i samtalen var at de to brændte for deres fag og glædede sig til at komme ud og undervise. Den sikkerhed der ligger i læreransættelsen i Tyskland: Ikke stor fare for arbejdsløshed, forsikringer betalte for læreren og hendes familie, var også noget der trak op når der skulle vælges uddannelse. Ligesom i Danmark er der, i samfundet, sket et skred i respekten for lærerpersonen, noget vore to kandidater håbede, ville ændre sig igen. I øjeblikket er der generel lærermangel i Tyskland og mange bliver allerede rekrutteret i praktikperioden. Derudover er der i Tyskland et nært samarbejde mellem uddannelsesinstitution og aftagere: Uddannelsesinstitutionen følger nøje love og ændringer i skolesystemet og tilpasser lærerplanerne efter dette.
Studietur til Bonn
I programmet var der indlagt en studietur til Bonn, baseret på kulturelle besøg – herunder Beethovens hus, ministerkvarteret og et nyt museum for Tysklands historie efter 1945. Her ville vi gerne have besøgt en af de mere velhavende skoler, men havde ikke formået at skabe en kontakt forud for rejsen.
Afsluttende fællesspisning og erfaringsudveksling
Om aftenerne diskuterede vi alle de indtryk vi havde fået i dagsprogrammerne. Vi var også sammen med nogle af de tyske lærere under hyggelige aftensessions. Hvad vi især husker er nok den venlighed og imødekommenhed vi blev mødt med alle steder vi kom. Dette skyldtes ikke mindst Jacques tyske forbindelse. Håber vi får lejlighed til at gøre gengæld. Vi lærte også at selv om vi nogle gange vånder os over arbejdsbyrden, ville vi nok ikke bytte med vore tyske kolleger.