MUN - Model United Nations


Model United Nations (MUN) er en simulation af FN. Deltagerne diskuterer aktuelle politiske problemstillinger, skriver resolutioner og holder afstemning om disse i The General Assembly. Ved MUN repræsenterer de unge et andet FN-land end deres eget og man skal derfor på forhånd have sat sig ind i dette lands holdninger inden for bestemte emner. Der afholdes mange MUN-arrangementer over hele verden og Rysensteen deltager i 2011/12 i tre af disse, nemlig i Espergærde, Nyborg og Delhi. Alt foregår på engelsk.

MEP - Model European Parliament

MEP – international
Model European Parliament (MEP) er en simulation af Europaparlamentet. To gange årligt mødes flere hundrede unge delegerede fra de 27 EU-lande i en uge for at danne deres eget ungdomsparlament. De unge parlamentarikere diskuterer aktuelle politiske problemstillinger og skriver resolutioner i mindre komitéer. I den store plenarforsamling, The General Assembly, stemmer alle delegerede om de mange forskellige resolutioner. Der er naturligvis også tid til socialt samvær og sightseeing. Alt foregår på engelsk.

De delegerede udvikler en forståelse af fælleseuropæiske, politiske udfordringer, kulturel diversitet og diplomatiets kunst samt opnår en større viden om EU og andre EU-lande. Endvidere giver MEP den enkelte elev en enestående mulighed for at udvikle et fagligt og socialt netværk.


MEP – Baltic Sea Region
Rysensteen deltager i skoleåret 2011/12 også i de to årlige MEP-BSR sessioner. Konceptet er det samme som ved de internationale MEP, bortset fra at deltagerne her kommer fra de 10 lande omkring Østersøen. Her diskuteres politiske problemstillinger, der er relevante for Østersøregionen. Alt foregår også her på engelsk.
Du kan læse mere om MEP-BSR her

Hvordan kommer jeg med?

Alle Rysensteens elever har mulighed for at deltage i både MEP og MUN. Vi har optagelsesrunder to gange om året, som annonceres både på morgensamlinger og på Rysbloggen. På Rysbloggen har MEP og MUN et forum, hvor man kan hente ansøgningsskemaer og læse mere om udvælgelsesprocessen.

Læs om deltagende elevers beskrivelser af MUN-aktiviteter:

MUN i Espergærde november 2011
MUN i Delphi november 2011 - kommer snart
MUN Birkerød marts 2011



Læs om deltagende elevers beskrivelser af internationale MEP-aktiviteter

MEP i Skopje november 2011

MEP i Tallin marts 2011

MEP i Istanbul 2010



Rysensteen Gymnasium | Tietgensgade 74 | 1704 København V | Tel: 33 2443 11 | E-mail: mail@rysensteen.dk