Hvad er historie?

Historie handler om fortiden. Eller det er i det mindste, hvad mange tror. I virkeligheden er det en smule mere kompliceret, idet fortiden jo ikke eksisterer længere. Derfor giver det ikke rigtig mening at hævde, at historie handler om fortiden, for historiefaget kan jo ikke så godt handle om noget, som ikke findes.

Der er dog også en anden grund til, at historie egentlig ikke handler om fortiden. Den italienske filosof og historiker, Benedetto Croce sagde engang, at ”al historie er samtidshistorie”. Hermed mente han, at man ikke kan tale om historie som noget, der er adskilt fra nutiden. Vores opfattelse af fortiden er i høj grad bestemt af den samtid, vi lever i. Historien genfortolkes hele tiden i lyset af nutiden. Dermed bliver historie også et vigtigt redskab til at forstå vores samtid. Denne pointe er fundamental og i modsætning til tidligere tiders opfattelse af Historien som et spejl til fortiden.

Men i stedet for at diskutere, hvad historie er, så lad os se på tre måder historie bruges på i dag:

Historie som videnskab
Historie er en videnskab, der handler om, hvad vi kan vide og sige om fortiden, og at både vore spørgsmål til og udsagn om fortiden altid vil være påvirket af og påvirke den tid vi lever i. Eftersom fortiden ikke eksisterer mere, er det umuligt at opstille eksperimenter i historie som fx i de naturvidenskabelige fag. Historie kan kun studeres gennem fortolkninger af de spor og efterladenskaber fra fortiden, det som vi kalder kilder, der fortsat eksisterer. Derfor er historie en fortolkende videnskab, hvor kun de spørgsmål vi stiller til fortiden og de kilder, vi anvender, sætter grænserne for vores fortolkninger af fortiden. En af de måder at sætte grænser for fortolkninger af fortiden kalder vi kildekritik.
Hvis du vil vide mere om kildekritik se www.his2rie.dk

Historie som livsvilkår
Alle mennesker har en historie og er selv med til at skabe historie, i det mindste deres egen. Historie er således meget andet, end det historikere går og beskæftiger sig med, og som er nedfældet i tykke støvede bøger. Historie er et livsvilkår, der skabes i utallige sammenhænge: i film, på tv, i aviser, på museer og Internettet. Uanset hvilke måder, vi beskæftiger os, og bruger historie på, indgår det i skabelsen af vores historiebevidsthed.
Historiebevidsthed er et udtryk for, hvordan vores fortolkning af fortiden præger vores forståelse af nutiden og sætter rammerne, for vores håb og forventninger til fremtiden. Vores historiebevidsthed er med til at skabe orientering i en svært overskuelig samtid, og et centralt element i dannelsen af vores identitet både individuelt og kollektivt.

Historie som gymnasiefag
I gymnasiet arbejder vi både med historie som videnskab og som livsvilkår. På den ene side handler historie som gymnasiefag om at opnå viden samt en række kompetencer til at forstå og forklare menneskers handlinger og samspillet mellem mennesket og dets omgivelser i tid og rum. Da fortiden ikke eksisterer mere, spiller fortolkningen af vores eneste nutidige eksisterende spor til fortiden, det vi normalt kalder kilder, en særlig rolle i denne del af faget. Derfor bruger vi også meget tid i gymnasiet på at lære, hvordan man behandler og vurderer kilder som kan være alt fra arkæologiske fund til internettet. Ligesådan bruger vi meget tid på at lære, hvilke spørgsmål til fortiden, vi kan stille, som kilderne kan bruges til at besvare.

På den anden side handler historie også om at give dig forudsætningerne for at danne din egen identitet og en forståelse af dig selv som dansker, verdensborger og aktiv deltager i et demokratisk samfund. Derfor lærer du også at se dig selv som aktiv medforfatter til historien samt at forholde dig kritisk til brug og misbrug af historie.

Fagets to dimensioner er samlet i 10 faglige kompetencer. Altså 10 du forventes at kunne gøre med historie. For at opfylde disse målsætninger har Undervisningsministeriet defineret 21 emner, kaldet kernestof, som du skal arbejde med i gymnasiet. De 21 kernestofs områder kan du finde i læreplanen for historie A