Historiefaget indhold og kompetencer.

Ifølge histories læreplan er historiefaget følgende: ” Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.”

Historiefagets indhold afgrænses af 10 faglige mål, der er en række kompetencer eller fordigheder, som I skal lære af anvende i undervisningen. Det er disse ti mål, i bedømmes på til eksamen.

De ti faglige mål er:

dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

dokumentere viden om forskellige samfundsformer

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid

analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne

analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum

forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår

reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden

bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Desuden skal du i løbet af din historieundervisning være blevet præsenteret for følgende centrale begivenheder, perioder og udviklingslinjer i løbet af din undervisning.

Indtil 1453

antikkens samfund

Danmarks tilblivelse

europæisk middelalder

kulturmøder: kristen og muslimsk kultur.

1453-1776

renæssancen

reformationen

oplysningstiden

kulturmøder: kolonisering.

1776-1914

revolutioner

dansk demokrati

national identitet

industrialisering

kulturmøder: imperialisme.

1914-1989

ideologiernes kamp

velfærdsstaten

afkolonisering

menneskerettigheder

Murens fald.

1989-i dag

Danmarks internationale placering

europæisk integration

globalisering.



Ovenstående er taget fra histories læreplan, hvor krav til indhold, undervisning og prøver beskrives. Du kan selv læse hele læreplanen her.