Historieeksamen

Ud over at "udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i", er formålet med undervisningen også, at I skal få en god eksamen, så I kan komme ind på den uddannelse, I drømmer om. forudsætningen for det, er selvfølgeligt, at I deltager engageret i undervisningen, men det er også en god idé, at være forberedt på, hvad eksamen handler om.

Eksamen i historie er altid en mundtlig eksamen. Klassen kan vælge mellem to eksamensformer - en på tre timer, og en på 24 timer - men principielt er det samme form.
Tre eller 24 timer før eksamen får du udleveret et bilagsæt, som skal være udgangspunktet for din fremlæggelse og den efterfølgende diskussion. Bilagsmaterialet har et omfang på 8-12 sider for 3-timerseksamen, og 10-15 sider for 24-timerseksamen.
Ved en tretimerseksamen, må man ikke kommunikere med andre, og dette betyder at man ikke må bruge internet. Men man må medbringe alt hvad man vil, også bøger, noter og materiale fra undervisningen.

Når du får udleveret teksterne, er det første du skal gøre, at finde ud af, hvordan de er relateret til det, I har læst gennem årene - det såkaldte "læste stof". Find de kapitler, der omhander den periode eller begivenhed eller emne, der omhandles i bilaget, og genlæs dem hurtigt, for at danne dig et overblik og sætte bilagene ind i en sammenhæng.

Problemstillingen
Derefter bør du overveje, hvilke problematikker, der kunne gemme sig i teksterne. Problemerne kan være af forskellige karakter:

1. "Hvad skete der?" Her er kilderne uenige om, hvad der skete ved en konkret begivenhed, og for at komme tættere, hvad der skete, må du bruge kildekritik.
2. "Hvorfor skete det?" Her diskuterer man, hvilke drivkræfter der har været bag en given udvikling eller begivenhed. Spørgsmålet kunne være om historien drives frem af idéer eller materiale omstændigheder, fx sociale klasser.
3. "Hvad betød det?" Hvilken betydning fik en given begivenhed eller tankegang for sam- og eftertiden, fx menneskerettighedernes gennembrud.
4. "Hvad tænkte de?" Ved denne kultur- eller mentalitetshistoriske tilgang, forsøger man at sætte sig ind i hovedet på befolkningen på et givent tidspunkt, for at forstå, hvad den kultur, der herskede på et givent tidspunkt betød for individerne og for samfundet. Det kan fx være omkring nationalisme.
5. "Hvorfor fortælles historien sådan?" Historiefaget handler ikke kun om, hvad der skete dengang, men også om, hvordan historien fortælles idag, med mere eller mindre videnskabelige hensigter. Her vil man - ofte efter at have konstareret at et givent bilag er meget langt fra virkeligheden - diskutere, hvilke interesser de, som fortæller denne historie, kan have i at fremstille fortiden på netop denne måde. Det kunne fx være holocaustbenægteres beskrivelser af nazisternes forbrydelser.

Dette er ikke en udtømmende liste, men en inspiration til at komme ind i bilagene.

Selvfundet materiale
har I valgt 24-timers-eksamen, skal I derudover også selv finde noget materiale - ofte en skriftlig kilde, men det kan også være et billede, en tabel, en film eller ligefrem et fysisk levn. Materialet kan relateres til temaet og det øvrige bilagsmateriale på 3 måder:

1. Uddybning. Materialet tilføjer nuancer til det tema, man behandler
2. Udfordrer. Materialet udfordrer den fremstilling af virkeligheden eller de teorier om udviklingen, som bilaget eller det læste stof ellers fremsætter
3. Perspektivere. Materialet giver en ny vinkel på emnet, fx ved at se på eftertidens fremstilling af den begivenhed eller udvikling, bilaget omhandler.

Du kan få hjælp til at finde kilder og materiale her.
På baggrund af ovenstående skal du formulere en eller flere problemstilling(er), som du undersøger og besvarer. Der er ingen krav om synopsis eller talepapir, men det kan være en rigtigt god idé, for at strukturerer din fremlæggelse.

Eksaminationen
Ved eksamen fremlægger du først dine problemstillinger, og derefter besvarer du dem ved hjælp af bilag og det læste stof. Du bør være så tekstnær som muligt. Din fremlæggelse varer 10 minutter. Derefter vil der være en dialog med eksaminator og censor i cirka 15 minutter, og her er det godt, hvis du afslutningsvis i dit oplæg har åbnet for nogle spørgsmål eller diskussioner, som kan være udgagspunkt for dialogen. Dermed kan du bevare kontrollen til eksamen, og dreje eksamen i den retning, du foretrækker.

Bedømmelseskriterierne til eksamen er, hvorvidt du kan leve op til de faglige mål, ved en relevant inddragelse af bilag og læst stof, og ved 24-timerseksamen det selvfundne materiale.

Du kan læse mere om eksamen i læreplan pkt. 4.2 og 4.3, samt i vejledningen fra side 25. De relevante uddrag af læreplan og vejledning kan du finde her. Læreplanen og vejledningen i sin helhed kan du finde her.